Et bredt flertal i Folketinget, bestående af regeringen samt SF, Liberal Alliance, de Konservative, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti samt Alternativet er blevet enige om at styrke vilkårene for CO2-fangst og lagring i Danmark, så de barrierer, der lige nu forhindrer de nødvendige investeringer i både fangst, transport og lagring af CO2, fjernes, så tempoet på og omfanget af CO2-fangst og lagring kan sættes op.

- Det er helt afgørende for opfyldelsen af både vores og Europas klimamål, at vi får CO2-fangst og lagring op i fuldskala i Danmark. Vi har heldigvis virksomheder, som gerne vil investere, men lige nu er bremset af en række uklarheder og barrierer. Det er min opgave at minimere både risici og usikkerheder på vej mod 2030. Det er præcis det, vi gør, ved at styrke vilkårene for CCS i Danmark. På den måde øger vi sikkerheden for, at CCS hiver de nødvendige reduktioner hjem. Det er klimahandling, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Får betydning for landbruget

Samlingen af midlerne fra CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen forventes i alt at give en reduktion på mindst 34 millioner ton CO2 over den 15-årige periode. I alt vil udbuddenes økonomiske størrelse være cirka 26,8 milliarder kroner fordelt på to udbudsrunder, der løber i 15 år, i stedet for 20 år. Det betyder, at der fremrykkes CO2-reduktioner efter 2030.

Selv om pengene ikke direkte går til landbrugstiltag, vil CCS-loven få stor betydning for landbruget i forhold til at få sænket CO2-emissionerne fra fødevareklyngen. Det peger Brian Vad Mathiesen på. Han er professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet, og beskæftiger sig med energi.

- Det her initiativ lægger fundamentet for fremtidens CO2-infrastruktur og lagring, og det er noget, der også kan hjælpe andre europæiske lande. Men der vil være CO2-emissioner fra landbruget og affaldsindustrien, som vi ikke kan reducere, og som vi ellers kun kan slippe af med ved hjælp af forbrænding, skriver Brian Vad Mathiesen i en kommentar på det sociale medie LinkedIn.

Aftale med PtX-muligheder

Aftalen bringer også nyt for virksomheder, der arbejder med Power-to-X-teknologi. Disse får således mulighed for at søge midler fra puljen til CO2-lagring, men derefter at træde ud af aftalen på den anden side af 2030, hvis de hellere vil bruge den indfangede CO2 til Power-to-X-brændstof. Det kan blive betydende for virksomheder som for eksempel Høst PtX, der vil skabe grøn ammoniak og dertil grønt brændstof til skibsfart.

Men hos Konservative, der er en del af aftalen, ville man gerne have haft CO2 fra biogasproduktion mere i spil.

- Vi havde i Det Konservative Folkeparti dog blandt andet gerne set, at vi havde gjort yderligere for at bringe potentialet ved at lagre biogen CO2 fra dansk biogasproduktion i spil og dermed få gang i fangst og lagring tidligere,« siger den konservative klimaordfører Mona Juul.

Aftalen forventes at bidrage til 2030-målet med reduktioner på 2,3 millioner tons CO2. På tværs af alle puljerne skal CO2-fangst skaffe reduktioner på 3,2 mio. ton CO2 i 2030.

Politik