Vejdirektoratets sag mod nedslidt landmand: - Sørens sag er alle landmænds sag

Kjartan Poulsen, formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM).

Når man læser om Sørens sag bliver man harm. Det menneskelige pres og den vilkårlige ulykke, der har ramt Søren er næsten ikke til at bære. Tænk at en myndighed efter at have startet en sag, som myndigheden så efter årelang sagsbehandling har tabt ved de to første i instanser, alligevel vælger at forsætte sagen ved de næste én-to-tre domstolsinstanser. Det er umenneskeligt og misbrug af magt. Det vidner om det offentliges tilsyneladende uendelige resurser og en total mangel på politisk kontrol og styring.

Embedsmandens hævngerrighed

Vi har snakket om sagen hos LDM og vi er enige i, at svineproducenter, planteavlere eller mælkebønder helt overvejende deler de samme frustrationer over de lange sagsbehandlinger og hvad man kunne kalde »embedssystemets hævngerrighed«. Jeg bliver samtidigt fra kolleger og omtaler i pressen mindet om, at Sørens sag på ingen måde er atypisk for myndighedernes kamp for at få ret over for den borger, som ikke straks bøjer nakken, når myndigheden svinger pisken.

Sagsbehandlingstider ved styrelser, nævn og justitsvæsen løber ofte samlet op i 5-10 år, og jeg kan forstå, at der er aktuelle eksempler på, at selv hvor en afgørelse ad flere omgange er erklæret ugyldig ved nævnet i Viborg og hjemvist, må landmanden fortsat vente på at få sine penge efter mere end 10 år. I en anden aktuel sag, der har belastet Fødevarestyrelse, borger og domstole i årevis, endte 13 retsdage i byretten med frifindelse af langt hovedparten af forholdene.

Tænk, hvor mange årsværk og sagsbehandlingsdage der spildes, og tænk, hvor meget nyttig produktion og livsglæde, der kvæles af dette spild.

Mangler evne til at kigge indad

Min harme bliver ikke mindre af, at de øverste lag af vores samfunds politiske hierarki tilsyneladende fuldstændigt mangler evnen til at kigge indad. Vores retssystemer er belastede, ja det er formentlig helt korrekt. Men var var det så ikke rimeligt, at politikerne som de er øverste ansvarlige for de mange forvaltninger, der er løbet løbsk og som om nogen belaster retssystemet, starter med at se på, hvordan myndighederne bedre kunne reducere og tilskære sagerne, således at myndighedsmisbruget af retsvæsenet derved kunne begrænses?

Men sådan ser virkeligheden ikke ud. LDMs jurist Lauge Fastrup fortæller, at Justitsministeriet som oplæg til politiske forhandlinger har nedsat et udvalg, som er blevet bedt at vurdere muligheden for yderligere begrænsninger af borgernes retssikkerhed for derved at kunne frigøre ressourcer til domstolene. Justitsministeren udsendte i denne forbindelse en pressemeddelelse den 22. september 2022, hvor det kunne læses

"… Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for rimelig tid. Derfor er der brug for, at der tages grundlæggende fat om problemet med lange sagsbehandlingstider ved domstolene …”.

Det lyder både indlysende og flot. Selv Justitsministeren forstår tilsyneladende, at lange sagsbehandlingstider hverken er forenelig med rimelighed overfor borgeren eller med samfundets grundlæggende krav om retssikkerhed. Så derfor må vi anmode Justitsministeren - og vores siddende flertalsregering - om ikke fortsat at sætte kikkerten for det blinde øje, således at man uden misforståede hensyn til embedsmændene (og Kammeradvokaten) anskuer problemerne i deres helhed. Det er vel hvad »grundlæggende« betyder.