Planteformand: Absurd udmelding fra styrelse

Først-til-mølle-princippet om målrettede efterafgrøder er nu fortid, oplyser Landbrugsstyrelsen. I lyset af den politiske aftale, som tredobler kravet til målrettede efterafgrøder næste år, er den melding dog helt absurd, lyder det fra L&F’s planteformand Torben Hansen.

Det er nærmest opgivende latter, man bliver mødt af fra Landbrug & Fødevarers planteformand, Torben Hansen, når talen kommer ind på den nyhed fra Landbrugsstyrelsen, som blev sendt ud mandag samtidig med, at regeringen og rød blok præsenterede den nye politiske aftale om fremrykning af miljøkrav.

Fremover er det nemlig slut med først-til-mølle-princippet, når landmænd skal søge om målrettede efterafgrøder i Landbrugsstyrelsens it-system.

Først-til-mølle-princippet var i år genstand for stor frustration blandt planteavlskonsulenter over hele landet, men i 2020 bliver ansøgningerne prioriteret ud fra, hvor stor effekt efterafgrøderne har på de konkrete marker og størrelsen på markerne.

I modsætning til i år så skal der dog i 2020, som følge af den nye politiske aftale, laves helt op mod 380.000 hektar målrettede efterafgrøder næste år. Tre gange så mange end i år.

- Det er jo absurd. Det her bliver jo næste år mest af alt bare en kamp for at undgå de obligatoriske krav. Kravene bliver så absurd høje, så jeg har svært ved at forestille mig andet end, at mange vil sætte sig ned og se på, hvordan de tilnærmelsesvist kan komme i nærheden af kravene. Diskussionen om først-til-mølle er i dag en saga blot.

Lægger man alle typer efterafgrøder sammen, så skal der næste år udlægges over 600.000 hektar med efterafgrøder. Fra Torben Hansen lyder det, at det også er urimeligt, at kravene rammer skævt.

- Der er rigtig mange planteavlere og rigtig mange svinebrug, der vil blive ramt ekstraordinært hårdt, fordi de har et måske 100 procent efterafgrødepligtigt areal, siger Torben Hansen.

Han forklarer, at den målrettede regulering, som landbruget, op til den blev vedtaget, ellers havde plaget om i årevis, langt fra indtil videre ser ud til at leve op til forventningerne.

- Den her »input-regulering«, som vi kører med lige nu, den spiller virkelig fallit. Hvis vi skal noget, så skal vi jo i stedet for input kigge på, hvad det er for et output, der kommer ud af det her.

- Lige nu mener jeg, at man bruger en forkert regnestok. Vi mangler rigtig meget balanceregnskaber, præcisionsjordbrug og en ordentlig omregningsfaktor for tidlig såning. Vi skal simpelthen have nogle flere virkemidler, siger Torben Hansen, der påpeger, at fortsætter man som nu, så ender vi med efterafgrødekrav, der overstiger landbrugsarealet.

Noget erhvervet har efterspurgt

En anden ændring i ordningen for målrettet regulering til næste år, udover at det er slut med først-til-mølle-princippet, er, at man ikke længere risikerer at støde mod støtteloftet for statsstøtte i forhold til de minimis-reglerne, som tidligere har ramt landmænd, der gerne ville søge om målrettede efterafgrøder. Fremover kommer midlerne fra EU’s Landdistriktsprogram.

- Der har været et stærkt ønske fra erhvervet om, at vi vinker farvel til først-til-mølle i den målrettede regulering. Det har vi lyttet til, så ansøgninger fremover prioriteres ud fra, hvor meget de hjælper med at reducere kvælstofudledningen. Samtidig betyder overgangen til EU-finansiering af ordningen, at loftet for, hvor meget støtte landmænd kan søge, forsvinder, siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Louise Piester i den pressemeddelelse, som blev sendt ud simultant med meldingen om den nye politiske aftale i rød blok.

Læs også