I sidste uge præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om den målrettede regulering for 2020 og 2021. Aftalen byggede videre på den aftale, som de samme parter indgik sidste år omkring udformningen af den målrettede regulering for 2019.

Og dermed er det stadigvæk kun et meget smalt flertal på Christiansborg, som står bag den politiske aftale om målrettet regulering.

Under sidste års aftale – som handlede om den målrettede regulering i 2019 – var det meget tæt på, at Socialdemokratiet var gået med, men det endte overraskende med, at partiet sprang fra i sidste øjeblik. Endda efter at have trykket hånd med den daværende minister Esben Lunde Larsen (V). I Socialdemokratiet lød det, at man var utilfreds med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste ende havde blandet sig og havde fået fjernet et punkt om, at andre partier i rød blok senere skulle have lov til at tilslutte sig aftalen.

Når det kommer til den nye aftale, så har Socialdemokratiet dog slet ikke været en del af forhandlingerne. Det fortæller partiets fødevareordfører Simon Kollerup til Effektivt Landbrug i en e-mail.

- Nej vi havde ingen mulighed for at gå med. Ærgerligt med den slags blokpolitik. Det må være panik før lukketid, lyder det fra socialdemokraten, som det ikke har været muligt efterfølgende at få til at uddybe.

Heller ikke miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som ledede forhandlingerne om den målrettede regulering for 2020 og 2021 er vendt tilbage inden deadline på denne avis.

Historien viser, at de springer fra

Fra Venstres miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen lyder det, at når Socialdemokratiet ikke er med, så skyldes det, at det flere gange har vist sig, at der er forskel på, hvad partiet siger udadtil, at det gerne vil være med til. Og hvad partiet så vil være med til, når det kommer til stykket.

- Vi har jo set det adskillige gange. Socialdemokratiet signalerer, at de gerne vil være med, og når det så bliver konkret, så vil de ikke være med alligevel, siger Erling Bonnesen.

Han henviser til, at Socialdemokratiet ved Gødskningsloven, som blev vedtaget for nylig, jo blandt andet endte med at stemme hverken for eller imod.

- Socialdemokratiet siger ofte i debatten, at de også tænker på landbrugserhvervet, men i den konkrete handling, der melder de pas gang på gang, når det kommer til stykket. I sidste øjeblik springer de af, siger Erling Bonnesen.

Da sidste års målrettede regulering blev stemt igennem i Folketinget, endte det med, at både Socialdemokratiet og De Radikale stemte for. Det er dog knapt så forpligtende for fremtiden med skiftende regeringer, som hvis partierne havde været en del af selve den politiske aftale.

Konkret model

Aftalen om den målrettede regulering for 2020 og 2021 er den konkrete model for, hvordan kvælstofudledningen skal nedbringes i de efterfølgende år. Det er allerede besluttet, at den målrettede regulering skal sikre en reduktion i kvælstofudledningen til blandt andet fjordene på 3.500 tons i 2021.

Den nye tillægsaftale indebærer, at landmændene bliver kompenseret for de efterafgrøder eller alternativer, som de frivilligt udlægger i den målrettede regulering i 2020 og 2021 med midler fra EU’s Landdistriktsprogram i stedet for statslige midler. Overgangen til målrettet regulering af landbruget blev besluttet med Fødevare- og landbrugspakken.

Politik