Danske Vandværker frygter for forurening fra begravede mink

Udviklingen i sagen om de nedgravede mink bekymrer brancheorganisationen Danske Vandværker.

Udviklingen i sagen om de nedgravede mink bekymrer fortsat brancheorganisationen Danske Vandværker.
Udviklingen i sagen om de nedgravede mink bekymrer fortsat brancheorganisationen Danske Vandværker.

Først kom det frem, at døde mink er begyndt at stige op fra graven ved militærets øvelsesterræn ved Holstebro. Onsdag kom det så frem, at nogle af minkene er begravet for tæt på Boutrup Sø

Særligt bekymrer det brancheorganisationen for landets vandforsyninger, Danske Vandværker, at nedgravningen af mink i området mellem Kølvrå by og Gedhus i Viborg Kommune ligger tæt på det område, hvor Kølvrå Vandværk henter sit vand. Det skriver de i en pressemeddelelse. 

- Minkene er gravet ned i et område, hvor der ifølge kortlægningen er risiko for stor udvaskning af nitrat. Det betyder, at der er en stor risiko for en forhøjet udsivning af kvælstof. Det kan blive et problem for Karup Å og ikke mindst for Limfjorden, skriver de.

Kan godt forstå borgmestre

Susan Münster, der er direktør i Danske Vandværker, er ærgerlig over for, at man har valgt at grave minkene ned så tæt på et vandindvindingsområde.

- Det virker som om, ingen rigtig kender konsekvenserne af det her. I pressen kan jeg se, at døde mink presser sig op gennem jorden, det var der nok ingen, som havde regnet med. Når det sker ved Holstebro, kan det vel lige så godt ske ved Kølvrå. Jeg må tilstå, at jeg finder det bekymrende. Og jeg kan godt forstå, at borgmestrene i Holstebro og Viborg Kommuner vil have minkene gravet op igen, fastslår Susan Münster og understreger, at hun vil drøfte muligheden med Miljøstyrelsen. 

Uforstående

- Vi bliver kort sagt nødt til at kigge en ekstra gang på, om alt er som det skal være især ved Kølvrå, Karup, hvor gravene er tæt på det område, hvor der indvindes drikkevand. For eksempel siger Miljøstyrelsen, at minkgravene ikke ligger inden for indvindingsområdet, men grænser for indvindingsområder er jo ikke en fysisk grænse, så måske styrelsen bør kontrollere, om forudsætningerne for deres beregninger er i orden.

- Jeg er desuden uforstående over for, at Miljøstyrelsen siger, at der er tale om et tykt beskyttelseslag af ler, for ifølge myndighedernes egne oplysninger er der kun tale om et lerlag med nogen beskyttelse, fastslår Danske Vandværkers direktør.

db

Læs også

Tom retorik eller faglig substans
BL-advokat om §3-forbud: Man kan jo ikke vide, om det giver en naturgevinst
L&F og DN tager udfordringer med udtagning af lavbundsjord op med politikere
Demonstration mod indisk landbrugsreform i København
Konflikt optrappes: Indiske landmænd truer med protestmarch på national fejringsdag
Kvælstofbombe: Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons