Dyreværnsorganisationer vil have gjort op med særstatus til landbruget
Ny dyrevelfærdslov skal i dag førstebehandles i Folketinget. På forhånd beklager dyreværnsorganisationer sig over, at loven siger, at landbrugets organisationer skal inddrages tidligt i processen, hvis der skal fastsættes nye regler til for eksempel opholdsarealer. L&F afviser bekymring.

Politikerne på Christiansborg førstebehandler i dag den nye Dyrevelfærdslov. Loven samler en lang række love på dyrevelfærdsområdet i én.
I dag bliver der i Folketingssalen taget hul på behandlingen af den nye dyrevelfærdslov. En lov der samler flere forskellige love på dyrevelfærdsområdet i et forsøg på at gøre reglerne mere overskuelige, end det er tilfældet i dag.
Før den omfattende lov førstebehandles i dag, så lyder der dog kritik fra især Dyrenes Beskyttelse. Det er særligt en enkelt paragraf, som organisationen har hæftet sig ved.
Loven siger nemlig, at miljø- og fødevareministeren skal drøfte det med landbrugets organisationer – såfremt der ikke er tale om internationale krav – når der skal fastsættes regler om udformning og indretning af opholdsarealer og opholdsrum til dyr, herunder om plads, støj, lys og lysprogrammer, staldklima og så videre.
Drøftelserne skal foregå på et tidligt stadie, før man har formuleret reglerne. I et debatindlæg på Altinget lyder det fra Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis, at med paragraffen i den nye dyrevelfærdslov forærer regeringen landbruget nøglerne til »ministeriets maskinrum«.
Kritik
I Dyrenes Beskyttelses høringssvar lyder det, at foreningen ikke mener, at landbruget med en moderne dyrevelfærdslov kan opretholde sin særstatus
- Da dyrene ikke kan tale deres egen sag, finder DB (Dyrenes Beskyttelse, red.), at det må være rimeligt, at for eksempel dyreværnsforeninger, som alene har til formål at tjene dyrenes tarv, og ikke kommercielle, produktionsøkonomiske hensyn m.v., gives samme vilkår, lyder det i høringssvaret.
Også organisationen Doso, som repræsenterer otte dyreværnsforeninger, har i sit høringssvar tilkendegivet, at de ikke er tilfreds med landbrugets særstatus.
- Det er ikke meget, et høringssvar kan ændre, når en lovtekst først foreligger, lyder det fra Doso.
Erstatter lov
Fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder svaret til de bekymrede dyreværnsorganisationer, at den paragraf, der siger, at landbrugets organisationer skal høres meget tidligt i processen, når der skal laves nye regler, skal ses i lyset af, at man med indførelsen af den nye Dyrevelfærdslov ophæver den nuværende Dyreværnslov. Det fremgår af høringsnotatet forud for onsdagens behandling i Folketinget.
I Dyreværnsloven findes i dag en paragraf – §4 stk. 2 – der siger, at regler vedrørende blandt andet indretning af opholdsarealer til dyr i landbruget, som ikke beror på internationale forpligtigelser, kun må indføres, når de er af mindre indgribende betydning. Sådan er det altså ikke længere.
Nu må ministeren altså godt indføre mere indgribende indgreb, dog ikke uden at have hørt landbrugets organisationer først.
L&F: Kun rimeligt
Fra Landbrug & Fødevarer lyder det fra veterinærpolitisk chef, Per Olsen, at man da faktisk også foretrækker den model, som gælder i dag frem for den, som er ved at blive indført i den nye dyrevelfærdslov.
- Man er ved at fjerne paragraf 4, stk. 2 fra Dyreværnsloven. Det var en paragraf, der sikrede, at meget indgribende forslag kom i Folketinget. Vi har påpeget det som en meget alvorlig svækkelse, at den paragraf bliver fjernet, siger Per Olsen.
- Der er jo ikke nogen som helst garanti for, at den siddende miljø- og fødevareminister så også vil lytte til os
Per Olsen, veterinærpolitisk chef, Landbrug & Fødevarer
Han fortæller, at det at sikre i lovgivningen, at landbrugets organisationer nu i stedet bliver hørt tidligt i processen, hvis der skal laves regler, der er meget indgribende over for landbruget, kun er det mindste, som man kan gøre.
- Det er kun rimeligt, at landbruget får den her mulighed for at blive hørt som et lille plaster på såret, siger Per Olsen.
Ingen garanti
Han affærdiger dermed påstanden fra Dyrenes Beskyttelse om, at landbruget nu ligefrem har fået overrakt nøglerne til Miljø- og Fødevareministeriets maskinrum.
- Der er jo ikke nogen som helst garanti for, at den siddende miljø- og fødevareminister så også vil lytte til os. Og der kommer jo også en offentlig høring. Det er jo på ingen måde os, der bliver hørt som de eneste.
- Og basalt set så håber vi, at der ikke bliver brug for det. Altså at der kommer så store indgreb, siger han.