Landboformand bremset i at lave minivådområde

- Jeg er godt gal i skralden. Det kan du tro.

Sådan lyder det fra Mogens Dall, formand for LandboSyd og kandidat til det nært forestående folketingsvalg for Venstre.

Landboformanden er i sidste uge stødt ind i en alvorlig forhindring i sine bestræbelser på at etablere et af de mange minivådområder, som er et af de kollektive virkemidler, der som følge af aftalen om Fødevare- og Landbrugspakken er behov for, så man i Danmark når sine forpligtigelser over for EU om at få reduceret kvælstofudledningen til vandmiljøet inden 2021.

Mogens Dall ønsker at etablere et 1,7 hektar stort minivådområde på sin ejendom syd for Bovrup, mellem Aabenraa og Sønderborg. Området er fundet efter, at landboformanden har forhørt sig hos oplandskonsulenterne, som hjælper landmænd til at finde egnede områder til at placere kollektive virkemidler i.

Problemet for Mogens Dall er dog, at det område, som han ønsker at placere minivådområdet i, også er udpeget som et råstofområde. Der er således ler i området, som vurderes til at være en ressource for teglværker. Mogens Dall fortæller, at han har lavet en aftale med et firma, som kan indvinde leret fra området, men før firmaet kan gøre det, så kræver det altså, at der bliver lavet flere undersøgelser, er han i sidste uge blevet oplyst om af Region Syd.

- Der skal laves en VVM, som tager et til to år at udfærdige. Det har noget at gøre med støj, trafik, støj og nabohøringer, siger Mogens Dall, der vurderer, at det vil tage det pågældende firma en til to uger at grave leret ud fra det pågældende område.

- Selvom projektområdet er på 1,7 hektar, så er det ikke de store mængder, som det drejer sig om. Lerlaget er ikke ret dybt, siger han.

Politikerne har ikke gjort deres hjemmearbejde

Fra Mogens Dall lyder det, at han endnu ikke har opgivet at etablere minivådområdet. Han finder det dog absurd, at det skal være så besværligt. Ikke mindst set i lyset af den voldsomme kritik, som landbruget måtte stå model til i februar i år fra politikere fra både den ene og den anden side af Folketinget.

Kritikken gik på, at landbruget ikke har leveret på de kollektive virkemidler, og at det går alt for langsomt med at få ført eksempelvis minivådområdeprojekter ud i livet. Ifølge Seges vurderes det, at der er behov for 1.000 til 2.000 minivådområder inden 2021 over hele landet, hvis målene skal nås. Kun 48 minivådområder blev der efter ansøgningsrunden sidste år søgt om tilskud til.

- Folketingspolitikerne har trykket på en knap, der hedder Råstofloven (fra 2016, red.), og den siger, at man skal lave en VVM, inden man kan grave. Samtidig har de så også for ikke så lang tid siden trykket på en knap, som hedder »vi ønsker minivådområder«. Den første knap, som de har trykket på, har dog så forhindret, at minivådområdet kan nå at blive klar inden 2021, siger Mogens Dall, der fortsætter:

- Oveni i det så skal man også stå model til, at man som landmand bliver offentligt skældt ud for ikke at ville de frivillige virkemidler.

- Altså, højre hånd ved ikke, hvad venstre gør. Politikerne har simpelthen ikke evnet at få jævnet vejen til det, som man gerne vil, siger Mogens Dall, der ikke er bleg for at sende en stikpille afsted mod sin partifælle, miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

- Havde politikerne gjort deres hjemmearbejde ordentligt, og fjernet hvad der var af sten i skoen, så det måske var lettere at få dispensation, så var det, at man i 2021 – når man gjorde status over, hvor mange minivådområder der er blevet lavet – at man så eventuelt kan begynde at bande højt, tydeligt og længe, siger Mogens Dall med henvisning til den reaktion, som miljø- og fødevareministeren over for Berlingske i februar fortalte, at han havde, da han opdagede, hvordan status var p.t. over de kollektive virkemidler.

Ikke gennemtænkt

Det er Britt Bjerre Paulsen, der er teamkoordinator i Miljø i LandboSyd og oplandskonsulent, som har stået for arbejdet med at forsøge at få de nødvendige tilladelser til det minivådområde, som Mogens Dall ønsker at få etableret.

Hun fortæller, at sagen er et eksempel på nogle af de problemer, der er med at finde placeringer til minivådområderne. Udover Mogens Dalls minivådområde så er der endnu et minivådområde i samme råstofområde, som i øjeblikket er skudt til hjørne, fortæller hun.

- Minivådområder er jo et drænvirkemiddel, som man gerne vil have placeret på lerjordsarealer. Men så er det ikke helt koblet sammen med, at lerjord det kan jo så også været et råstofområde i forhold til teglværkerne.

- Da man lavede den her tilskudsordning til minivådområderne, der har man ikke fået det tænkt helt igennem, hvordan regionerne eventuelt skal dispensere fra de generelle regler, siger Britt Bjerre Paulsen.

Kan man vente?

Hun fortæller, at det giver god mening, at man siger, at råstofferne skal udvindes først, inden man begynder at lave andre ting med jorden.

- Selvfølgelig skal vi udnytte de råstoffer, som vi har, fornuftigt. Og vi har haft et firma ude, som siger, at de godt kan bruge leret i forbindelse med, at vi graver det op til minivådområdet. På den måde kunne man slå to fluer med et smæk, men det synes man i regionen så ikke. De synes, at det skal gå den slagne vej, og råstofressourcen kommer først, og den skal udnyttes fuldt ud, før man eventuelt laver et kvælstofbassin.

- Så det her er simpelthen et spørgsmål om, hvad der er vigtigst. Er det råstof-ressourcen eller er det statens mål for kvælstof? Vi har prøvet at argumentere for at slå to fluer med et smæk, men den gik altså ikke, siger Britt Bjerre Paulsen.

Meget skal passe sammen

Ifølge oplandskonsulenten kan man ikke sige, at Mogens Dalls problemstilling er en, som rammer generelt rundt om i landet, men den er et eksempel på, hvad der kan være af forskellige udfordringer i forbindelse med etableringen af minivådområder. Hun fortæller, at af de cirka 100 henvendelser som hun har fået siden efteråret fra landmænd, der er interesseret i at lave minivådområder, er hun nu nede på omkring 16 projekter, som hun er gået videre med.

- Der er mange ting, som der skal passe sammen for at det kan blive til et projekt, siger Britt Bjerre Paulsen.