Minister erkender at skulle have oplyst om regnefejl tidligere

I bagklogskabens klare lys skulle Folketinget allerede i september være blevet orienteret om, at Aarhus Universitet havde begået en regnefejl, som undervurderer det samlede areal af lavbundsjord i Danmark.

Sådan lyder erkendelsen fra fødevareminister Mogens Jensen (S), og det blev gentagende gange pointeret under et åbent samråd torsdag på Christiansborg, som blå blok havde indkaldt til.

En lille næse

Venstres Erling Bonnesen erklærede sig under samrådet tilfreds med, at ministeren erkendte sin fejl, og sluttede med at ønske ministeren tillykke med sin første »næse«. Også blandt regeringens støttepartier har der været udtrykt stor utilfredshed med, at oplysningerne om regnefejlen ikke er givet tidligere.

Ministeren fortalte under samrådet, at han 1. september af sine embedsmænd var blevet gjort bekendt med regnefejlen, som betyder, at det nu anslås, at der findes cirka 171.000 hektar lavbundsjord i Danmark mod tidligere anslået 108.000 hektar. Først i december blev Folketinget formelt orienteret om regnefejlen.

Under samrådet påpegede ministeren, at han i november dog deltog i en artikel i Politiken, hvor han fortale om regnefejlen. En artikel, der var lavet efter, at De Radikales Zenia Stampe dagen forinden på Facebook havde refereret fra et lukket møde i forbindelse med arbejdet med den nye klimalov, hvor der blev orienteret om regnefejlen.

Ikke forsøg på at skjule noget

Fra fødevareministeren lød det, at han godt kan forstå, at folketingsmedlemmer gerne ville have været orienteret om regnefejlen tidligere, end de blev. Grunden til, at de ikke var blevet det, forklarede han, er, at det er normal praksis, at universiteterne selv melder ud i offentligheden omkring de faglige analyser, som de foretager. Man havde fra ministeriet givet universitet mulighed for også finde ud af, hvad konsekvenserne af fejlen er, og havde ikke forventet, at det ville tage Aarhus Universitet flere måneder at melde noget ud.

- Jeg vil gerne slå fast, at der ikke har været nogen skjult dagsorden i forhold til det her. Vi har ikke haft nogen intentioner om at tilbageholde oplysninger over for Folketinget. Vores intention har tværtimod været, at vi fik offentliggjort de korrekte arealtal, men også konsekvenserne af dem, sagde Mogens Jensen.

Udledninger mindre end antaget

Fra ministeren lød det, at vurderingen af konsekvenserne lige nu er, at udledningerne af drivhusgasser er 1,6 millioner tons større end hidtil antaget som følge af, at der er et større areal af lavbundsjord end hidtil antaget. Ministeren understregede, at tallet er behæftet med stor usikkerhed.

I forbindelse med de seneste måneders gennemgang er det nemlig også kommet frem, at selve udledningerne af drivhusgasser fra lavbundsjorde måske slet ikke er så store som hidtil antaget.

- Aarhus Universitet har ikke bare opjusteret lavbundarealet. De har også peget på, at de antagede gennemsnitsudledninger for lavbundsarealer, også kaldet emissionsfaktorerne, nok generelt er for højt sat. En del af de her jorder er vådere, end man først har antaget.

- Det betyder, at udledningerne fra de her jorder generelt er lavere, end vi har antaget. Kort fortalt, så er der altså faktorer, der trækker i forskellige retninger. Arealet er blevet større, men måske er udledningerne ikke proportionelt større. Ja, faktisk kan det være mindre, sagde ministeren.

Han fortalte, at Aarhus Universitet i løbet af 2020 vil komme med en såkaldt videns-syntese, hvor man belyser hele emnet.

Ikke politisk

- Jeg vil gerne understrege, at fordi en del af lavbundsjordene er vådere end først antaget, så vil det areal, som der er god klimaeffekt ved at udtage, ikke nødvendigvis være større end de 108.000 hektar, som der har været tale om, sagde Mogens Jensen.

Fra fødevareministeren lød det, at han ikke mener, at man kan sige, at regnefejlen har haft indflydelse på efterårets politiske forhandlinger, når det både kommer til finanslov eller klimalov.

Klimaloven er således en lov, der sætter rammen for reduktionsmålet på 70 procent, mens der i Finansloven blev afsat 200 millioner kroner årligt over de næste 10 år til udtagning af lavbundsjord. Det svarer til godt 15.000 hektar lavbundsjord.

- Det er jo de penge, som der er. Selvom vi snakker det lave tal – de 108.000 hektar, så kræver det jo en endnu større finansiering, hvis vi skulle nå i mål med det, sagde ministeren.

Skal have oplysninger

Om »lykønskningen« med den første næse fra Venstres Erling Bonnesen, lød det fra Mogens Jensen.

- Hvis Erling Bonnesen vil uddele en næse, så skal han da have lov til det, men jeg vil bare sige, at for mig er det vigtigste tilliden til mit ministerium, mig som minister og Folketinget, at den skal være der. Man skal selvfølgelig sørge for, at Folketinget får de informationer, som der er nødvendige for Folketingets arbejde. Det er jeg helt med på, sagde Mogens Jensen.

Fejlen fra Aarhus Universitet er sket for jorder, som indeholder 6-12 procent organisk kulstof. Aarhus Universitet har i november oplyst, at de regnede med 41.000 af sådanne hektarer, men det har vist sig efterfølgende, at der rettere er 98.000 hektar af sådan landbrugsjord. Egentlig tørvejord med over 12 procent kulstof har der tilsyneladende ikke været fejl i estimatet af.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35