Kritikken har snart i flere uger væltet ned over Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for at have kørt et alt for tæt parløb med branchen – det vil sige Landbrug & Fødevarer og Danish Crown – i et projekt omkring oksekøds klimapåvirkning, som mundede ud i, at Aarhus Universitet først på sommeren i år udgav en rapport.

Rapporten er blevet til efter en bevilling fra Kvægafgiftsfonden. I årene 2017-2018 var der tale om beløb på henholdsvis 335.000 kroner til Aarhus Universitet og 278.000 kroner til DTU. Undervejs har forskerne kunnet få input fra en styregruppe, hvor blandt andet Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd har siddet.

Først lød der i begyndelsen af august kritik i avisen Information fra flere sider af, at Aarhus Universitet havde ladet Landbrug & Fødevarer påvirke den pressemeddelelse, som blev sendt ud i forbindelse med rapportens lancering.

Og fredag kunne Information så efter at have fået aktindsigt i en række e-mails fortælle, at forfatterne bag rapporten bad Landbrug & Fødevarer om at skrive både forord og et indledende afsnit i rapporten.

Derudover har repræsentanter i styregruppen, hvor altså både Landbrug & Fødevarer og Danish Crown har siddet, under projektet haft mulighed for at læse med og komme med rettelser til forskernes formuleringer.

Ikke uvildig forskning

En af dem, der over for Information har kritiseret hele organiseringen omkring oksekødrapporten, er professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet, som blandt andet er forfatter til bogen »Forskningsfrihed«.

Til Information lyder det fra Heine Andersen, at »den her sag er værre, end hvad jeg kan huske, jeg har set før« og at rapporten ikke kan bruges som uvildig forskning. 

Til Effektivt Landbrug uddyber Heine Andersen, at det er vigtigt at tilføje, at når han siger, at han aldrig har set det værre, så er det i denne type af sager, som han taler om, og altså ikke generelt i alle forskningsrelaterede sager.

- Af reglerne for god videnskabelig praksis, der fremgår det, at det helt tydeligt skal fremgå, hvem der er forfattere på rapporten, og hvem der har haft indflydelse på, hvad der står. Det er ikke oplyst her, siger han med henvisning til de indledende afsnit, som forskerne har ladet Landbrug & Fødevarer skrive og de afsnit, hvor Landbrug & Fødevarer og Danish Crown har kunnet komme med rettelser til rapporten.

Om selve organiseringen af hele projektet, hvor Landbrug & Fødevarer har haft den overordnede projektledelse, og hvor der har været en styregruppe med overvægt af repræsentanter fra branchen, lyder det fra Heine Andersen:

- Det, at rapporten så bliver udgivet i Aarhus Universitets navn, det er også kritisabelt. Det her er jo helt åbenlyst et Landbrug & Fødevarer-projekt, siger han.

Organisering beskrevet

I de pågældende indledende afsnit, som det nu er kommet frem er forfattet af medarbejdere i Landbrug & Fødevarer og ikke af forskerne, bliver det faktisk beskrevet, hvordan rapporten er blevet til, og hvem der har betalt for den.

Der bliver her heller ikke lagt skjul på, hvem der sidder i styregruppen, og det bliver lagt åbent frem, at rapporten er lavet, så man har en »fagligt funderet analyse af oksekøds samlede miljøbelastning«, som gør, at branchen efterfølgende vil være i stand til at nuancere debatten om oksekøds klima- og miljøbelastning.

Der bliver i de pågældende indledende afsnit ikke konkluderet noget.

Ikke formildende

Det er ifølge Heine Andersen dog ingen formildende omstændighed for rapporten, at der blot er tale om en præsentation af styregruppe og projekt i de to pågældende afsnit. Og det bliver lagt åbent frem, hvordan projektet er organiseret.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man som forsker vil gå ind i det her. Det står jo også helt åbenlyst i ansøgningen til projektet, at det skal fremme afsætningen af oksekød – et i øvrigt helt legitimt ønske fra Landbrug & Fødevarer – men det er jo en specifik økonomisk interesse, som skal tilgodeses af forskeren, siger Heine Andersen, som fortæller, at den slags rapporter normalt er noget, som man får lavet hos konsulentvirksomheder.

- Men her er det altså et universitets forskere, ansat til at lave uafhængig forskning, som laver det. Det er dybt, dybt foruroligende, siger Heine Andersen.

Universitet forsvarer sig

To af forfatterne bag rapporten, der er tilknyttet Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Lisbeth Mogensen og John Hermansen, forsvarede sig i sidste uge mod kritikken af deres arbejde med et indlæg på universitetets hjemmeside.

De to afviser alt om, at de har været styret af branchen i deres arbejde, og fastholder altså, at der er tale om uvildig forskning.

- Projektgruppen har haft mulighed for at læse rapporten igennem og komme med forslag til både sproglige og forståelsesmæssige forbedringer. Vi har kun medtaget forslag til forbedringer, hvis vi fagligt har vurderet, at de var korrekte. Dette samarbejde mellem forskere og projektgruppen burde vi have deklareret eksplicit i rapporten. Det skal dog fremhæves, at branchen ikke har haft indflydelse på metoder, resultater og konklusioner, skriver de to.

Forskerne slår samtidig fast, at deres formål har været at producere viden om oksekødets klimabelastning i hele værdikæden.

- Formålet med rapporten har været at give landbrug, virksomheder og forbrugere bedre muligheder for at reducere klimabelastningen fra oksekød, skriver de.

Effektivt Landbrug har bedt Landbrug & Fødevarer kommentere på kritikken af oksekødsrapporten. Organisationen nåede dog ikke at vende tilbage med en kommentar inden deadline på denne artikel.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Partier vil have redegørelse fra minister

SF kræver en redegørelse fra forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i sagen om oksekødsrapporten, hvor forskere fra Aarhus Universitet og DTU har fået kritik for at køre for tæt parløb med især Landbrug & Fødevarer.

Det skriver SF’s klima- og energiordfører Signe Munk på det sociale medie, Twitter:

- Vi skal have total klarhed om Oksekødsrapporten fra AU. Derfor har @SFpolitik bedt om en redegørelse fra ministeren om rapportens tilblivelse. Derefter må vi se, om det kræver politiske tiltag. Vi har brug for troværdig forskning på klimaområdet, skriver hun

Også Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen har været på Twitter:

- Denne sag er skandaløs! Der skal være vandtætte skotter mellem universiteter og eksterne interesser, ellers kan vi ikke stole på forskningen.

Alternativets leder Uffe Elbæk giver på Twitter også udtryk for sin forargelse.

- Et er, at @spisekammeret (L&F, red.) som interesseorganisation arbejder, som de gør. Men @AarhusUni (Aarhus Universitet, red.) hvad i himmelens navn har I gang i?, skriver han.

 

Det handler oksekødsrapporten om

Meningen med oksekødsrapporten er at give et samlet overblik over okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele kæden fra primær produktion og slagteri, til tilberedning i hjemmet, inklusiv tab i kæden.

Klimapåvirkningen ses dels i sammenhæng med kødets ernæringsmæssige værdi og dels med danskernes samlede kost.

De fire mest indkøbte oksekødsprodukter: hakket kød, stege, bøffer og tern/strimler har et gennemsnitligt klimaaftryk på 13-16 kg CO2-ækv. pr. kg oksekød, hvor størstedelen stammer fra primærproduktionen. Almindeligvis beregnes klimapåvirkningen pr. kg fødevare.

I projektet er det undersøgt, om det er muligt at udtrykke en fødevares klimapåvirkning i forhold til næringsværdien, blandt andet ved at beregne et enkelt tal for den ernæringsmæssige kvalitet af fødevaren.

Den ernæringsmæssige betydning af oksekød i danskernes kost er undersøgt med udgangspunkt i, hvad voksne danskere spiser ifølge de nationale kostundersøgelser, specificeret i forskellige kostmønstre.

Gennemsnitskosten har et indhold på 26 gram oksekød pr. 10 MJ. Afslutteligt vises mulighederne for at reducere klimapåvirkningen dels fra oksekødet og dels fra kosten. Endvidere vurderes kostens klimaaftryk i forhold til danskernes øvrige klimaaftryk.

Kilde: Beskrivelse af rapporten på DCA’s hjemmeside af de tre forfattere bag rapporten

 

Politik