Fremtidens landmænd kåret

To nord- og midtjyske landmænd er blevet kåret som Fremtidens Landmand indenfor bæredygtighed og afsætning.

Hvert år bliver der kåret en vinder i de tre kategorier Teknologi, Afsætning og Bæredygtighed i konceptet FremtidensLandmand, et initiativ, som blandt andet Sagro sponsorerer. Udover hæder og omtale får vinderne blandt andet 25.000 kroner hver.

I år gik prisen »afsætning« til Carsten Rønde, som driver Trige Vestmølle Økologi, lidt nord for Århus. Carsten har en bevaringsværdig svine- og kvægbesætning, samt økosvin og lidt grøntsager. Han afsætter sine produkter direkte til lokale kokke.

I kategorien »Bæredygtighed« vandt Michael Bundgaard, som driver Klitgaard Agro ved Hals i Vendsyssel. På Klitgaard arbejder man ud fra dyrkningssystem Conservation Agriculture, der forener bæredygtighed og høj produktivitet. Derudover er initiativer som faunastriber, bæredygtig jagt og energiproduktion i form af fem vindmøller og to biogasanlæg med til at sætte bæredygtighed i højsædet.

Prisen »Teknologi« gik til Hans Sørensen, som driver Kærbygård ved Kerteminde.

Målet med kåringen er at inspirere andre landmænd, der har innovative idéer og iværksætterlyst, til at få deres idé til at modne, vokse og udmønte sig i en forretning, der skaber vækst både for landmanden og erhvervet. FremtidensLandmand er blandt andet startet op af Seges og foruden Sagro er også Bridgestone, Jyske Bank, Agromek og Yara sponsorere.

teba

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også