På grisebedriften Grubbe Landbrug har driftsleder Per Madsen stået i spidsen for at sænke sodødeligheden fra 17 procent i efteråret sidste år til under 10 procent i dag. At få alle medarbejdere til at arbejde i samme retning har haft afgørende betydning, og så har han haft stor gavn af at få bekræftet deres indsats
- Én ting er, at du selv er indstillet på det. Noget andet er, at du skal have alle dine medarbejdere med også.
Sådan siger Per Madsen, som i et par år har været driftsleder ved Grubbe Landbrug på Østfyn med over 900 årssøer og 30 kg grise til eksport.
Han har været foregangsmand for en stor forandring på bedriften. Sodødeligheden var høj. I oktober sidste år lå dødeligheden på 16-17 procent, og det var både demotiverende for medarbejderne og havde konsekvenser for bundlinjen.
Men det er nye tider på gården ved Ørbæk. I dag er sodødeligheden på under 10 procent, så det oplagte spørgsmål er, hvordan det er lykkedes at komme derned?
For Per Madsen har en af nøgleopgaverne været at sammensætte et hold af medarbejdere, der alle køber ind på de samme præmisser.
- Vi har gjort meget ud af at involvere medarbejderne i, hvad det rent faktisk betyder for bundlinjen, når vi rykker fra 16-17 procent i sodødelighed til under 10 procent. Samtidig har vi gjort meget ud af at lave nogle basale, simple rutiner, som alle medarbejdere skal følge, som betyder, at når de eksempelvis ser en so med problemer, så skal de handle på det med det samme og ikke først komme og fortælle om det et par dage senere, siger han.
De får ikke en skideballe
I øjeblikket er der to ukrainske og to afrikanske medarbejdere på bedriften. For driftslederen har det været vigtigt at understrege over for medarbejderne, at de gerne må dele ting med ham, og at de ikke får ballade, fordi en so har problemer.
- For os har det været vigtigt at skabe en kultur, hvor alle tør dele med hinanden. De skal ganske enkelt turde at sige, når der er noget. Og de skal vide, at de ikke får en skideballe, når der er en død so. Men at det er vigtigt, at vi alle arbejder på at undgå det, siger Per Madsen.
At holde medarbejderne til ilden handler ifølge Nikolaj Stidsen, griserådgiver i Velas med mange års erfaring i at arbejde med sodødelighed, netop blandt andet om at involvere dem.
- Det er vigtigt at lære medarbejderne op i de gode rutiner, så de er helt hjemme i deres arbejdsopgaver og ved, hvordan de skal handle, når der opstår problemer. Det er noget af det, som Per har været rigtig god til at prioritere, siger Nikolaj Stidsen.
Rådgiveren forpligter
Nikolaj Stidsen er rådgiver for Grubbe Landbrug, og han lægger jævnligt vejen forbi bedriften på Vestfyn til en tur i staldene med Per Madsen.
- Vi går forholdene igennem for at se, om vi er enige i linjen, og hvilken vej vi skal gå. Når Nikolaj har været her, får vi hængt en to do-liste op, som giver os noget konkret at arbejde med, og som vi bliver holdt op på, næste gang han lægger vejen forbi. Samtidig har jeg muligheden for at ringe til Nikolaj, når jeg har nogle ting, jeg gerne vil have kigget på – f.eks. om vi har styr på poltenes benstilling, fortæller Per Madsen.
To do-listen med konkrete fokuspunkter fungerer for Per Madsen og de øvrige medarbejdere enormt godt, fordi det både tjener som et arbejdsredskab, og fordi det er en daglig påmindelse om, hvad der skal arbejdes med.
- Det er altid nemmere, når man lige får et skub i ryggen om at kaste sig ud i noget nyt. Man har måske selv haft tanken om det, men når der kommer en rådgiver og siger, at vi bør gøre noget bestemt, bliver man bekræftet i, at det er rigtigt. Så det er rart at få beslutningen konfirmeret, siger Per Madsen.
Det har de arbejdet med
I staldene er der blandt andet blevet arbejdet med fokus på at tage problemramte søer ud i tide. Desuden er der blevet arbejdet med, hvordan sygestier skal bruges, så der opretholdes flow, og at stierne ikke bliver til en slags hospice.
- Søerne kommer hurtigere ind og hurtigere ud igen. Samtidig er vi blevet bedre til at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis ikke der kan ses forbedringer, siger Per Madsen.
For Nikolaj Stidsen er det vigtigt at slå fast, at både ledere og medarbejdere har for øje, at arbejdet med at sænke sodødeligheden skal ses med det lange lys på.
- At reducere sodødeligheden er ikke et quick-fix. Det tager lang tid, og der kan gå flere måneder, før du begynder at kunne se resultater. Og det skal man huske på, så man ikke mister motivationen undervejs, når andre problemer opstår, siger rådgiveren.
Tidsperspektivet har Per Madsen også kunnet i arbejdet på Grubbe Landbrug. Han har konstateret, at det tager lang tid at rette ting til.
- Det er ikke noget, der ændrer sig i løbet af to måneder, og vi har også måttet vente med at se resultater. Så det er vigtigt at blive ved med at fortælle medarbejderne, hvorfor det er vigtigt. Heldigvis oplever vi også, at de går meget op i det. De synes ikke, det er sjovt at skulle slæbe en død 300 kg so ud søndag morgen. Det er nærmest sørgedag, hvis vi skal skyde en so, og vi er alle meget stolte af vores fremskridt, slutter han.