Trods kostråd: Danskerne spiser fortsat næsten tre gange så meget kød som anbefalet

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet omfatter danskernes valg af kødtyperne okse- og kalvekød, grisekød, fjerkræ samt forarbejdet kød og pålæg, og hvordan valget mellem magert og fedtholdigt kød hænger sammen med den samlede kostkvalitet. Resultaterne er holdt op imod De officielle Kostråd fra 2021. 

Undersøgelsen er baseret på den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet DANSDA 2021–2024. Data er indsamlet efter lanceringen af de nye officielle kostråd, som udover sundhed også tager hensyn til klimaet. I De officielle Kostråd anbefales det maksimalt at spise 350 gram tilberedt kød om ugen (rødt og hvidt kød). 

- Vi kan se, at voksne, der overvejende vælger magert kød, spiser mindre kød end voksne, som vælger de fede kødvarianter. Samtidig spiser de i højere grad i overensstemmelse med kostrådene, mens personer, der primært vælger fedtholdigt kød, har et højere kødindtag og en tendens til at spise længere fra kostrådene, siger Frida Viple, der er videnskabelig assistent ved DTU Fødevareinstituttet. 

Mere fisk flugter med kostråd

Undersøgelsen viser, at omkring to tredjedele af befolkningen har en kost, hvor fedtholdigt kød (over 10 procent fedt) udgør størstedelen (mindst 60 procent) af kødindtaget, mens en tredjedel primært spiser magert kød (under 10 procent fedt). 

Personer, hvis kødindtag består af mindst 60 procent magert kød, defineres i undersøgelsen som »dem, der overvejende vælger magert kød«. Kødindtaget blandt dem, der overvejende spiser magert kød, ligger på 840 gram pr. uge, mens de, der overvejende spiser fedtholdigt kød, indtager 990 gram kød pr. uge. 

- Det, der bringer dem, som spiser magert kød, tættere på kostrådene, er blandt andet, at de spiser mere fisk og har et højere indtag af frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter, siger Frida Viple.

Livsstil og sociale forhold

Undersøgelsen viser, at valget af kødtype ikke kun er et spørgsmål om vaner og præferencer, men også hænger sammen med livsstil og sociale forhold. Voksne, der overvejende vælger fedtholdigt kød, er oftere mænd, har i højere grad en kortere uddannelse og ryger oftere sammenlignet med personer, der overvejende vælger magert kød.

Der ses også forskelle i husholdningstype, hvor personer, der overvejende vælger magert kød, sjældnere bor i husholdninger med børn. 

- Resultaterne peger på, at kødvalg hænger tæt sammen med både livsstil og sociale faktorer. Det understreger, at ændringer i kostvaner ikke kun handler om individuelle valg, men også om rammer og vaner i hverdagen, siger seniorforsker Anja Biltoft-Jensen.

Mænd spiser mere kød 

- Danskerne spiser mere kød, end kostrådene anbefaler, men samtidig bidrager kød med protein og flere vigtige vitaminer og mineraler. Derfor handler det ikke om at fjerne kød fra kosten, men om at finde en bedre balance, hvor vi spiser mindre – især af det røde, forarbejdede og fedtholdige kød – og samtidig sikrer en kost med høj næringsværdi, siger Frida Viple.

Mænd spiser mere kød end kvinder, og det højeste kødindtag ses blandt unge og midaldrende mænd. Unge spiser især okse- og kalvekød, ældre spiser relativt mere grisekød, mens forarbejdet kød og pålæg fylder mest i børns kødindtag.

Kød bidrager med omkring en tredjedel af proteinindtaget og cirka en fjerdedel af fedtindtaget og spiller samtidig en vigtig rolle som kilde til bl.a. A-vitamin, B12, zink, selen og jern. Bidraget varierer dog afhængigt af kødtype, fedtindhold, og om det er forarbejdet.