Jyske landboforeninger i ny analyse: Landmændene blev mere økonomisk robuste i 2020
Trods coronakrise tjente landmændene penge og øgede soliditeten i alle driftsgrene i 2020, viser en analyse af 200 regnskaber fra seks jyske landboforeninger.

Alle driftsgrene præsterede i 2020 - det gælder også de økologiske mælkeproducenter, som trods lavere priser for både mælk og korn generelt lykkedes med at skabe et fornuftigt resultat, lyder vurderingen fra seks jyske foreninger i en frisk regnskabsanalyse. Arkivfoto
2020-regnskaberne viser et landbrug, som er mere robust end tidligere. Samtlige driftsgrene formåede at tjene penge og forbedre deres soliditet trods coronakrisen, lyder det i en fælles analyse af 200 regnskaber fra de seks jyske foreninger LandboThy, Landbo Limfjord, Vestjysk, Djursland Landboforening, Lemvigegnens Landboforening og Agri Nord.
- Landbruget afvikler gæld og bliver mere solide. Vi har et konkurrencedygtigt erhverv, som godt kan tåle lidt modvind, fortæller Leif Lanng, økonomirådgiver, Landbo Limfjord.
Der er i 2019 og 2020 generelt blevet tjent gode penge i landbruget, hvilket har betydet, at der i gennemsnit i 2020 er betalt en skat på 500.000 kroner pr. bedrift, visre analysen.
- Landbruget er med til at holde hjulene i gang i Danmark, mens alt andet er lukket ned. De bidrager ikke uvæsentligt til samfundet i denne coronatid, lyder det fra Jørgen Cæsar, virksomhedsrådgiver, Agri Nord.
Soliditet vokser
Over hele linjen er der en generel tendens til, at soliditeten vokser, vurderer rådgiverne i de seks foreninger. Mink har tidligere været en del af analysen, men qua begivenhederne i denne driftsgren i 2020 medgår den ikke.
- Generelt ses der ved alle produktionsgrene en stigning i kapacitetsomkostninger, hvor lønnen er en del af årsagen. Hvilket ses som følge af et generelt stigende lønniveau i erhvervet og et behov for at fastholde kvalificeret arbejdskraft, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de seks foreninger.
Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord holder onlinekongres den 2. februar, eller LandboThy afvikler deres online kongres den 9. februar.
mip
Pæne udbytter i planteavlen
Hos planteavlerne har 2020 budt på tilfredsstillende udbytter med acceptable priser på korn.
Der er ifølge analysen en tendens til lidt større arealer med specialafgrøder, som påvirker dækningsbidragene positivt, mens kapacitetsomkostningerne har været lidt stigende – det er særligt maskinstationsomkostningerne, der har budt på de største stigninger.
Planteavlerne har fået afdraget til både bank og kreditforening, som har medvirket til faldende renteudgifter.
- Det er alt i alt et acceptabelt år for planteproduktionen. Der er en tendens til, at der er økonomisk sammenhæng i planteproduktion og også her vokser soliditeten, fortæller Carsten Sørensen, afdelingsleder, Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.
mip
Mælkeproducenterne sænker nulpunktet
Hos mælkeproducenterne har der været en lille fremgang i antal køer og areal. Flere køer samt en mindre ydelsesstigning har bevirket, at der i gennemsnit er blevet produceret 75 tons mere mælk pr. ejendom.
- Generelt ser vi i år et fald i prisen på kød, som har påvirket indtjeningen negativt, men rigtig mange har formået at få solgt avlsdyr og på den måde fastholdt en tilfredsstillende indtjening for omsætning af dyr, siger Peder Østergaard, driftøkonomirådgiver, Lemvigegnens Landboforening.
Året har budt på en stor grovfoderproduktion af god kvalitet, som har påvirket årets resultat i en positiv retning. Grovfoderlagrene ultimo året er således store, og er dermed med til at sikre et godt udgangspunkt for det kommende års mælkeproduktion.
Konsolideringsnulpunktet er faldet til 2,25 kroner pr. kg EKM, og fremstillingsprisen er ligeledes faldet til 2,38 kroner pr kg EKM, hvilket er under de kriterier, som blandt andet mange pengeinstitutter stiller.
Hos de økologiske mælkeproducenter ses der i mellemtiden et fald i indtjeningen. Årsagen skyldes primært et fald på 10 øre i mælkeprisen. Også økologerne har anskaffet sig flere køer, og det sammenholdt med en marginal ydelsesstigning giver et fornuftigt resultat trods lavere priser på både mælk og korn, lyder det fra de seks foreninger.
mip
Flot resultat hos søer og slagtesvin
Også 2020 gav et flot resultat efter finansiering for smågriseproducenterne, lyder det fra de seks foreninger. Det skal ses i lyset af en ordentlig rutsjebanetur for prisen på grisen.
- Efter et rekordår i 2019 fulgte 2020 godt med, selvom puljenoteringen over året faldt med 490 kroner pr. 30 kg-gris fra top- til bundniveau ved puljeprisen, fortæller Leif Lanng, økonomirådgiver, Landbo Limfjord.
- Hos so-holdet er soliditeten steget fra 18,7 procent til 20,7 procent, hvilket ligger fint i forhold til de krav, finansielle samarbejdspartnere har, lyder vurderingen fra rådgiverne, der tilføjer:
- Der er også flot fremgang at spore på fravænnede grise pr. årsso, som er steget fra 33,9 i 2019 til 34,9 i 2020.
En nulpunktspris på 369 kroner pr. smågris er uændret i forhold til 2019, selvom de samlede resultater fra 2019 til 2020 er halveret på grund af værdiændring på besætningen. Likviditetetsoverskuddet er uændret i forhold til 2019.
Slagtesvin slår alle rekorder
Selvom resultaterne for slagtesvineproducenterne var overordnet ens i 2019 og 2020, blev 2020 alligevel det absolut bedste år, når man taler likviditet. Det skyldes naturligvis den flotte notering samtidig med, at puljeprisen ved smågrisene har haft et historisk fald i 2020.
- Det gunstige bytteforhold mellem slagtesvinepris og smågrisepris var i den grad til slagtesvinproducenternes fordel. De får den store gevinst og skaber en stærk likviditet, fortæller Morten Spanggaard, afdelingsleder – strategi og virksomhed, LandboThy.
Der er i 2020 opnået et dækningsbidrag ved slagtesvin på 290 kroner pr. slagtesvin. Kravet til nulpunktsdækningsbidraget ved slagtesvin udgør 110 kroner.
mip