- Historisk set har der ikke været en lignende situation, som den landbruget oplever lige nu, lyder det fra fire rådgivningsvirksomheder: VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord i forbindelse med, at de netop har offentliggjort en analyse baseret på data fra 250 årsregnskaber for 2022.

Året har været præget af høje priser og et volatilt marked for foder, finansiering og energi, konkluderer analysen. Men der tegner sig også en anden tendens:

- Analysen viser, at der kommer mere og mere fokus på at styrke soliditeten frem for at vækste, hvilket gør den enkelte landbrugsvirksomhed mere robust over for fremtidige udfordringer, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at landmændene i højere grad end tidligere også indbetaler til pensionen.

 

- Analysen viser, at der kommer mere og mere fokus på at styrke soliditeten frem for at vækste, hvilket gør den enkelte landbrugsvirksomhed mere robust over for fremtidige udfordringer, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen. Arkivfoto: Morten Ipsen

- Analysen viser, at der kommer mere og mere fokus på at styrke soliditeten frem for at vækste, hvilket gør den enkelte landbrugsvirksomhed mere robust over for fremtidige udfordringer, siger chefkonsulent økonomi i KHL, Claus Bech Jensen. Arkivfoto: Morten Ipsen

Stigende omkostninger

Ser man nærmere på analysen, kan det konkluderes, at 2022 generelt har været et fint år for mælkeproducenterne og planteavlerne, mens resultaterne for griseproducenterne har været mere svingende.

Samtidig har det endnu engang vist sig, at de bedrifter med den største økonomiske robusthed – samt den største selvforsyning – har klaret sig bedst.

Overordnet viser analysen, at der har været stigende omkostninger på 10-25 procent. En del af dette er kompenseret via optimering og stigende effektivitet.

- Blandt produktionsgrenene er det de konventionelle mælkeproducenter, som har haft den største stigning i afkastningsgrad

Andreas H. Brandt, vicedirektør i LandboNord

- Blandt produktionsgrenene er det de konventionelle mælkeproducenter, som har haft den største stigning i afkastningsgrad, men det skal ses i lyset af en årrække med mere moderate resultater. Kvægbrugenes økonomiske robusthed er således lavere end de øvrige sektorer, men de har benyttet året til at konsolidere sig, hvilket måske også afspejler den usikkerhed, der er omkring de drøftelser vi ser politisk i øjeblikket, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

 

Kvægbrugenes økonomiske robusthed er lavere end de øvrige sektorer, men de har benyttet året til at konsolidere sig, konstaterer vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Arkivfoto: Line Brusgaard

Kvægbrugenes økonomiske robusthed er lavere end de øvrige sektorer, men de har benyttet året til at konsolidere sig, konstaterer vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt. Arkivfoto: Line Brusgaard

Landbruget arbejder med ESG

En øget opmærksomhed på ESG-dagsordenen kan også ses i regnskabsanalysen. Der arbejdes målrettet på at optimere de produktionsmæssige resultater, og regnskabsanalysen viser, at samtidig med at der ses forbedrede produktionsmæssige resultater, bruges der også færre ressourcer i form af foder og energi.

- Ud over at gavne den økonomiske bundlinje på den enkelte bedrift, betyder det også, at klimaaftrykket bliver mindre, hvilket betyder, at optimering af økonomi og klima går hånd i hånd. Ud fra regnskaberne er det mere svært at måle på de sociale parametre, men erhvervet tager fortsat et stort socialt ansvar og har i forbindelse med udfordringerne i Ukraine været i front med at fastholde og integrere ny arbejdskraft, siger Claus Bech Jensen.

Møder i februar og marts

I den kommende tid vil de fire rådgivningsselskaber holde møder med landmændene om analyserne. Hos KHL, LandboNord og LandboSyd finder møderne sted tirsdag den 7. februar. Hos VKST foregår møderne mandag den 6. februar i Nykøbing og 21. februar i Sorø, mens årsmødet for griseproducenter er den 7. marts.

For mælkeproducenternes vedkommende er der Kvægnøglemøde i marts. Datoen er endnu ikke fastsat.

Prognose for 2023

På baggrund af regnskabsanalysen af de mere end 250 regnskaber kommer de fire rådgivningsvirksomheder med følgende prognose:

Den stigende inflation vil slå igennem på resultaterne for alle driftsgrene i det kommende år, men med forskellig vægt.

De stigende energipriser vil primært påvirke husdyrproducenterne, mens planteavlerne primært vil opleve det på gødningspriserne. Det stigende renteniveau slår også igennem på tværs af driftsgrenene.

Mælkeproducenter: Der forventes en øget produktion i 2023, men det giver ikke nødvendigvis en større indtjening, fordi kapacitetsomkostninger og renter stiger. På trods af det forventer vi, at konsolideringen bliver tilfredsstillende.  

Griseproducenter: I 2023 er griseproducenterne kommet skidt fra start med hensyn til afregningsprisen på slagtegrise. Eksportpriserne på smågrise har været stigende. Det gør, at slagtegriseproducenternes dækningsbidrag vil blive udfordret. Meget vil fortsat være ustabilt i 2023, hvilket også gør en prognose mere usikker, end hvad vi har oplevet tidligere.

Planteavlerne: Mange avlere har allerede oplevet faldende priser på korn og raps, og det forventer rådgivningsselskaberne også vil fortsætte i 2023. Flere vil opleve fortsat høje priser på gødning og energi, derfor må de også forvente en lavere indtjening i 2023.

Regnskaber