Alt for få faglærte landmænd arbejder i primærerhvervet fem år efter, at de har forladt landbrugsskolen.

Det mener forstander Jens Kruse på Dalum Landbrugsskole.

- Vi kunne rigtigt godt tænke os at vide, hvad det egentlig er, at der går galt. Interessen for landbruget er der, men den ser bare ikke ud til at holde ved, og det må der være en grund til, lyder det fra forstanderen, da avisen kontakter ham for en snak om de unges uddannelsesvalg og efterfølgende arbejdsmuligheder både i landbruget og i følgeerhvervene.

Mangler information

Forstanderen erkender, at der mangler statistik for, nøjagtigt hvor mange unge der forlader erhvervet efter endt uddannelse – og hvorfor de vælger at forlade erhvervet. Han foreslår derfor, at forholdene bliver undersøgt nærmere.

- Jeg håber meget, at vi snart kan få lidt mere information om, hvor det er, at det går galt, så vi kan få gjort noget ved det. Jeg synes jo ikke, at det er os som skole, der hverken kan eller skal lave en sådan undersøgelse. Som sådan har vi jo de elever, vi gerne vil have, men for erhvervet må det være et stort problem, hvis man ikke kan fastholde den uddannede arbejdskraft.

Er forholdene gode nok?

- Erhvervet bliver nødt til at spørge sig selv, om man gør det godt nok. Er man attraktive nok for de unge? Er arbejdsforholdene gode, lønnen anstændig?

- Det er en luksus, at det stadig er muligt at få mange udlændinge til at arbejde på vores landbrug. Men er det dét, vi vil? Og har vi overvejet, om det måske skræmmer nogle andre væk, at man skal være på en arbejdsplads, hvor man ikke taler samme sprog og måske derfor ikke taler sammen?

- For mange er landbrugserhvervet en livsstil og et »kald«, men alle kan lokkes væk, hvis græsset er grønnere et andet sted. Primærerhvervet – landbrugene derude og Landbrug & Fødevarer – bør interessere sig mere for den her problematik, lyder det fra forstanderen.