Antallet af konsulenter, der går på pension eller forlader konsulentbranchen til fordel for kemivirksomheder, styrelser og andet balancerer ikke med det antal agronomer, der uddannes fra universitetet, mener landboforenings direktør.
- Meget af min viden har jeg fra 10-15 års arbejde i aftagerpanelerne på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), nu Københavns Universitet, og så selvfølgelig fra mit job som direktør for en af landets mest eftertragtede landboforeninger. Jeg er mig skyldigt bevidst, at mit aftagerfokus er snævert; jeg har brug for den type planteavlsagronomer, som nogen vil kalde »gammelklassisk«.
Christian Vesterager, direktør hos Patriotisk Selskab smiler, men finder hurtigt tilbage til det alvorlige ansigt, da snakken om manglen på kvalificeret arbejdskraft fortsætter.
- Vi mangler simpelthen ansøgere, når vi slår stillinger op. Der er for det første alt for få, der i dag uddanner sig til agronom. Og de, der gør, har ofte et andet fokus og ikke som første valg at blive konsulenter hos os eller andre landboforeninger. Det er en helt anden virkelighed end for bare 10 år siden.
Han bakkes op af HR-direktør hos Velas, Anette Greve.
- Vi kan konstatere, at der er klart færre agronomer end tidligere, der søger de klassiske rådgiverstillinger. Om det skyldes udbuddet af studerende, en udvikling i uddannelsens indhold eller noget tredje, har vi ikke noget klart svar på.
Negativ udvikling i grundfaglige færdigheder
Christian Vesterager er ikke så meget i tvivl.
- Vi oplever konsekvensen af, at agronomuddannelsen er blevet bredere og dermed mindre specialiseret. Særligt fokus har vi på kandidaterne i planteproduktion, der er interessante som planteavlskonsulenter. Imidlertid har vi gennem årene set en udvanding af de grundfaglige færdigheder. Kemi, plantekemi, ukrudtslære og viden om plantebeskyttelse er på et mere basalt niveau end tidligere, lyder det fra direktøren.
Han påpeger, at der også er et større krav om oplæring, når de nyslåede agronomer begynder i rådgivningstjenesten.
- Selvom de unge mennesker er både kvikke og endda dygtigere til at tilegne sig ny viden end tidligere, så opvejer det desværre ikke helt den manglende specialisering på uddannelsen.
Svag uddannelsesprofil
Christian Vesterager ser to årsager til problemet. Den første er den, efter hans mening, fejlagtige sammenlægning af grunduddannelserne til bacheloruddannelsen i naturressourcer.
- Den sammenlægning gjorde omgående profilen mere svag og havde en helt utilsigtet anonymiserende effekt på alle de uddannelser, det gik ud over. På gymnasierne rundt omkring forstår man slet ikke, hvad »bachelor i naturressourcer« har af indhold, og der er mange eksempler på, at studievejledere har sendt landbrugsinteresserede studenter mod Aarhus Universitets uddannelser inden for agrobiologi.
- Næste banesår fik agronomuddannelsen, da forskellige studiereformer sammenlagde fag i den nye blokstruktur, så plantekemi, ukrudtslære med mere nu skal læres på en blok af tre måneders varighed i modsætning til tidligere, hvor fagenes pensum skulle fylde et eller flere semestre af seks måneder. Dette skete med argumentation om, at der skulle gøres plads til blandt andet innovations- og globaliseringsfag på uddannelserne.
For lavt optag
- En af konsekvenserne af, at uddannelsesprofilen er skjult i fælles-grunduddannelsen i naturressourcer, er for lavt optag. Et eksempel er, at der på hele kandidatuddannelsen i planteproduktion for et par år siden var en masse selvbetalere fra Asien og fem danskere, hvoraf de to tegnede Ph.d. -kontrakt og en havde en kæreste i Norge. Konsekvensen var, at der kom to nye planteavlsagronomer ud på markedet i et år, hvor der gik flere end 10 planteavlskonsulenter på pension. Dertil kommer det antal agronomer, der forlod konsulentbranchen til fordel for kemivirksomheder, styrelser og andet, fortæller Christian Vesterager.
Anette Greve supplerer.
- Netop derfor gør vi ekstra meget for at tiltrække de unge studerende - både fordi, vi faktisk synes, at de har et fagligt højt niveau, og fordi de mange gange kommer med nogle kompetencer fra uddannelsesinstitutionerne, der kan udfordre normalen og give nye typer af løsninger til gavn for vores kunder. Eksempelvis kan vi se, at vi i langt højere grad end tidligere bliver valgt til af mange af de økonomifaglige uddannelser.
Benhård kamp om de få
- Der er benhård kamp om de få, der kan og vil være konsulenter, understreger Christian Vesterager.
- Så fremtiden byder på et øget lønpres, men også på et pres for at få sammensat nogle attraktive stillinger med gode vilkår og mulighed for faglig og personlig udvikling. De få planteavlsagronomer, der kommer ud fra KVL, har jobgaranti. Desværre er det så få, at det ikke er usandsynligt, at uddannelsen lukkes. Og så er vi på den, slutter han.