Løvskov omslutter ejendommen ved Vester Åby på Sydfyn, hvorfra skovrider Thomas Ravn, driver sin virksomhed »Skovlyst«, med tilbud om rådgivning indenfor blandt andet skovbrug, jagt, vildt og naturpleje, miljøgodkendelser og naturplaner, målrettet såvel små som store ejendomme.

- Vi har været selvforsynende med brænde i snart 15 år, påpeger Thomas Ravn, da han passerer brændestakken mellem ejendommen og de 11 hektar skov, som han for snart 25 år siden rejste med skovrejsningstilskud, da familien flyttede til ejendommen i 1995.

- Dengang var der korn i det hele, tilføjer han og kigger over mod løvskoven, der på højden og stammernes diameter vidner om, at skovrejsning ikke nødvendigvis er et langtidsprojekt, som kun efterkommere får nytte og fornøjelse af.

- Eg og bøg vokser lige så hurtigt som rødgran i de første 10 år. Det glemmer folk lidt, bemærker skovrideren, der fra terrassen også har kig til blandt andet otte år gamle egetræer, der snart flugter flagstangens knop.

Ønsker og bæredygtighed

Vi er i en tid, hvor der snakkes meget om skovrejsning. Samtidig er det netop midt i en ansøgningsrunde for privat skovrejsning der løber fra 22. juli til 22. september 2019, hvor nogle ansøgere har så mange ønsker til deres kommende skovrejsning, at det ifølge Thomas Ravn er direkte umuligt at få dem alle opfyldt, hvis projektet skal ende ud i en rentabel og bæredygtig løsning.

- I vejledningen for skovrejsningstilskud står der godt nok, hvordan man skal bygge sin skov op, men der er her meget vide rammer, hvilket kan gøre det svært at begrænse sig, vurderer skovrideren, der understreger nødvendigheden i at være realistisk, hvis ikke projektet skal løbe løbsk.

Med skovrejsningstilskuddet ligger der op til 35.000 kroner pr. hektar og 15 kroner pr. meter opsat hegn. Men der følger også kravet til at opfylde skovloven og fredsskovpligt, herunder kravet til at etablere en samfundsøkonomisk og økologisk bæredygtig skov.

- Jeg ser desværre eksempler på, at produktiviteten går fløjten på grund af mangelfuld vejledning til alt lige fra ansøgningsfasen til selve projekteringen. Og iveren efter farver, fugle, hurtigt voksende træer og alt for mange træarter blandet med æbler og kirsebær, det bliver til krat og ikke skov, lyder det fra skovrideren, der råder til højest to træarter etableret rækkevis eller systematisk blandet, så det er til at pleje og fælde.

Biodiversitet

Thomas Ravn har mange kunder, der laver skovrejsning. Alene dette efterår venter tre-fire nye projekter og med 20-25 års erfaring som rådgiver indenfor skovbrug og naturpleje, er det med erfaringen bag, at han opfordrer til at have nogle få, men vigtige fokusområder ved skovrejsning i baghovedet.

- Vigtigst er det at få undersøgt, om der er beskyttede naturtyper på det tiltænkte areal. Derefter skal man se på, hvilken jordbundstype der er tale om, så der kan plantes de træarter, der passer derefter, eventuelt ved at sætte en spade i jorden og se på plantedækket. Og så handler det ellers om at holde arealet rent de første par år, for når først træerne er sat, så kræver de hele tiden pasning.

Ifølge skovrideren har mange fokus på efterårsfarverne og fuglelivet, og ofte er fuglekirsebær på ønskelisten. De voldsomme sidegrene trykker imidlertid alt det andet. Her opfordres derfor enten til at etablere denne art i et område for sig, eller at lade farver og øvrige buske og træer til gavn for bier og fugle være placeret i det 5-7 rækkede læhegn, der også er tilskudsberettiget, og som alligevel skal være med til at sikre skovklimaet mod vind og vejr.

- Der er også dyreliv i skovmidten, påpeger Thomas Ravn, og understreger, at der i en forstligt drevet skov er mere biodiversitet end i urørt skov.

Kvaliteten sikres ved udtynding

Alt afhængig af, hvilke træer der er plantet ud, så kan den første udtynding typisk foretages efter fem år, hvor man ved de efterfølgende udtyndinger vil kunne tage noget, der ligner brænde i løvskov.

- Stilkeg og bøg er nok det der plantes mest af, når vi snakker skovrejsning, vurderer Thomas Ravn, der som rådgiver ofte er ude i kundernes etablerede skove med to til fem års mellemrum for at måle træerne igennem og følge skovens udvikling.

- Det er opmålingen og de data, der deraf fremkommer gennem årene, som er med til at fortælle resultatet af den kvalitet, som man er med til at producere, siger han og forklarer nærmere:

- Jorden kan yde en vis mængde. Vi kan for eksempel sige 10 kubikmeter træ. Så skal de 10 kubikmeter træ helst ligge på de træer, der er mest værd, ligesom vi skal sikre, at der ikke kun produceres 8 kubikmeter, hvis jorden har potentiale til 10.

Og det er netop ved de første udtyndinger, at skovens rentabilitet sikres.

- Det handler om at have styr på, hvor hårdt du udviser i de første tyndinger. Det er her, at du sikre, at de bedste træer står tilbage, understreger skovrideren.

Tørken tærer på træerne

Det er dog ikke alt, man kan styre med rettidig omhu i forhold til pleje og udtynding. Både denne og sidste års tørre sommer, og tilmed også vinterperioden, har sat sine spor i mange skove.

- Tørken har helt sikkert sat skovene langt tilbage. Allerede i foråret var der sprækker i jorden, ligesom man kan se, at løvet ikke lukker til i trætoppene, lyder det fra Thomas Ravn, blandt træerne i egen løvskov på gården »Skovlyst«.