Selv hvis man i hele Europa maksimerer skoves kulstoflagring, vil det ikke påvirke klimaet væsentligt. I stedet ser det ud til, at skovene i sig selv bliver nødt til at tilpasse sig klimaforandringer. Sådan lyder det i en artikel, der er udsendt af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Komklusionerne står at læse i en rapport, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature, og som er lavet på baggrund af af en undersøgelse, som forskere, blandt andre postdoc Sylvestre Njakou Djomo fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, har lavet. 

- Vi mener, at den primære rolle af skovdrift i Europa i de kommende årtier ikke bliver at beskytte klimaet men at tilpasse skovene til det fremtidige klima for at opretholde træforsyningen samt økologiske, sociale og kulturelle goder, samtidig med at man undgår klimafeedback fra brand, blæst, skadedyr og tørke, siger artiklens forfattere. 

Godt nok kan bæredygtig skovdrift, som det også tidligere har været fremme, potentielt set reducere global opvarmning ved at fjerne CO2 fra atmosfæren. Skovdrift der har fokus på at minimere CO2 kan derved fjerne syv gigatons kulstof fra atmosfæren inden år 2100. Men andre ting står i vejen for en varig klimaeffekt.

- Det skulle føre til en afkøling af den øvre atmosfære. Vi ser dog ikke den forventede effekt, fordi andre processer spiller ind og påvirker eksempelvis vindhastighed og luftfugtighed, forklarer Sylvestre Njakou fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.