Det er en stor beslutning at plante skov. Design og plantevalg skal passe overens med de ønsker og mål, man har for skoven.  Og i tråd med den aktuelle debat om klimaforandringer, kan noget måske også føje et nyt ønske til listen – en klimatilpasset skov.

Og det kan faktisk lade sig gøre at tænke i de baner, hvis man planter forandringsparate træer, pointerer landskabskonsulent Søren Paludan fra Paludan ApS.

- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter

Søren Paludan, landskabskonsulent

Han nævner, at gran har en omdriftstid på 50 år, bøg cirka 100 år og eg cirka 150 år. Men ingen kan sige, hvordan klimaet har det om 50-150 år.

- Alt tyder på et varmere og mere ustabilt klima. Temperaturstigninger på 2 grader eller mere, flere storme, flere våde og flere tørre perioder, nævner Søren Paludan.

Tilpasningsparate arter

Det har alt sammen betydning for de træarter, man skal udvælge.

- De skal både være robuste og have gode tilpasningsevner. Generelt er løvtræerne bedre rustet end nåletræerne. Nåletræerne rødgran og sitkagran har begge overfladiske rodsystemer. De er derfor udsatte for tørke og vælter let i storm. Douglasgran har dybe rødder, og står derfor bedre fast og kan også hente vandet fra dybere lag.

- Et fald i sommer-nedbøren på bare 10 procent vil svække de fleste træarter. Svækkede træer angribes lettere af skadevoldere som barkbiller. Rødgran og sitka er særligt udsatte, pointerer Søren Paludan.

Stor genetisk variation

Han forklarer, at træer med større genetisk diversitet generelt klarer sig bedst.

- Her er historien om calabrisk ædelgran interessant. Almindelig ædelgran gror i Mellemeuropa og Alperne, og er en almindelig benyttet art i dansk skovbrug. I det allersydligste Italien helt nede ved støvlen i de calabriske bjerge finder man også ædelgran.

- Disse har en langt større genetisk variation, end dem vi finder omkring alperne. I forbindelse med sidste istid, var mange af vore træarter trængt helt ned til alperne, hvor de overlevede i mindre enklaver eller refugier. Følgelig blev den genetiske variation indsnævret forklarer landskabskonsulenten, og tilføjer, at det ikke skete med den calabriske ædelgran.

- At skabe en variation, altså flere træarter i hver enkelt bevoksning, er også med til at sikre robusthed

Søren Paludan, landskabskonsulent

- Den calabriske ædelgrans større genetiske diversitet betyder, at denne race eller rettere proveniens klarer sig suverænt bedst uanset et varmere et køligere eller et mere tørt klima. Tilpasningsevnen er større, lyder det fra fagmanden.

Mere robust ask

Søren Paludan forklarer samtidig, at i de kaspiske bjerge i Iran findes et skovareal på godt 200.000 hektar, hvor der bl.a. er bøg, eg og ask. Her har istiden heller ikke huseret.

- Så måske plantematerialet derfra også har større genetisk variation, funderer han.

Søren Paludan forklarer, at den danske skovbrugsprofessor Palle Madsen håber i de kommende år at kunne teste plantemateriale netop fra de kaspiske bjerge under danske forhold.

- Måske det er muligt at finde mere robust ask, der kan klare askesygen mv., nævner han.

Ifølge landskabskonsulenten har moderne træer derfor ligheder med moderne medarbejdere i dagens virksomheder – alle skal være forandringsparate.

- Der er forskel på træarterne, men som nævnt med eksemplet ædelgran også forskel på racerne eller rettere provenienserne, som forstfolk kalder det. Både arts- og proveniensvalget er vigtigt for at få den robuste skov. At skabe en variation, altså flere træarter i hver enkelt bevoksning, er også med til at sikre robusthed.

I Miljøministeriets tilskudsordning til skovrejsning er der eksempelvis også et krav om minimum 10 procent indblanding.

Træer har god tilpasningsevne

I det hele taget er der meget at tænke på, når man planter skov.

- Træerne har imidlertid som langt de fleste levende organismer grundlæggende en generel høj tilpasningsevne, så man skal ikke være for bekymret.

Det gode råd ved skovrejsning er at skabe en spændende og varieret skov.

- Brug forskellige træarter, og altid med indblanding. Sørg for forskellige strukturer og farver og brug både løv og nåletræer. Det er godt for variation og dyreliv, lyder rådet.

Ægte kastanje kan vinde frem

En ny art, som Søren Paludan selv bruger i mange projekter, er ægte kastanje – også kaldet spisekastanje.

- Den gror hurtigt, har flotte farver, og med de lidt højere temperaturer kan man nu høste egne kastanjer i skoven.

Blandt nåletræerne ser Søren Paludan et stort potentiale i douglasgran og thuja, der begge er robuste og hurtigt voksende.

- De kommer i øvrigt begge fra Nordamerika hvor der heller ikke har været istid, pointerer konsulenten.