- Når vi lejer stalden ud, er vi sikre på en indtægt

Hvis alt går vel, vil Keld Johanning fra nytår komme til at gå som lønarbejder i sin egen stald.

- Jeg arbejder på at leje stalden ud. Og det, regner jeg med, går i orden. Så fra nytår af er det ikke mine grise, som går i stalden. Når vi lejer stalden ud, er vi sikre på en indtægt. Som det er lige nu, så ved jeg ikke, om det kan give nogle penge, når jeg putter nogle nye grise i stalden, fortæller den 55-årige svineproducent fra Sommersted.

Det er en stor svineproducent, som han har kontakt til.

- Vi har en enorm effektivitet i vores svinestald. Det er også derfor, at vi nu kan leje den ud. Det er et rigtigt godt produktionsapparat. Men selv med det, kan det ikke køre rundt.

Tjener ingen penge

Keld Johanning har med sin produktion på 9.500 slagtesvin ved Sommersted rangeret blandt de 10 procent dygtigste, som Landbrug & Fødevarer ellers betragter som dukse.

- Vi har ikke haft problemer med at holde os blandt de ti procent bedste, siger han.

 Alligevel må han kaste håndklædet i ringen.

- Vi tjener ingen penge til at klare vores forpligtelser. Og vi kan få noget likviditet fri, hvis vi ikke længere har bundet penge i en besætning.
Indtil for halvandet år siden producerede han i alt 10.500 svin ved også at leje sig ind i en nabostald. Men det stoppede, fordi nabostalden var opslidt, og der ikke var overskud til at modernisere den.

Skævvridning

- Hvis bare, vi havde kunnet få en ordentlig pris for vores varer, så havde vi også kunnet klare os. Men vi får simpelthen for lidt til, at det kan dække vores omkostninger.

Ikke kun prisudviklingen har medvirket til at udhule Keld Johannings økonomi.

Det forringer blandt andet også hans vilkår, når større svinebrug end hans bliver belønnet af Danish Crown med ekstra 20 øre pr. kilo, bare fordi de leverer flere svin.

- Det er fuldstændigt åndsvagt, for de kører med fuldt læs fra mig. De kan ikke blive mere effektive ved at hente et ekstra læs. Når de kan fylde en bil hver gang, de kommer hos mig, så kan jeg ikke se, at det kan blive mere effektivt.

Det er med til at skubbe til strukturudviklingen mod, at små bedrifter bukker under, mens de store bliver større og større.

- Sådan er det bare, konstaterer han.

Ikke i gang igen

Keld Johanning ryster også på hovedet over hele finansvæsenet. For ti år siden kunne han bogføre en egenkapital på 10 millioner kroner. I dag – med de nedskrivningsregler, der er – har han ingen egenkapital at kunne trække kassekredit på.

- Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg ikke mene, at den var 10 millioner kroner værd i egenkapital. Men det var jo noget, som blev vurderet i pengeinstitutterne på en helt anden måde end i dag. I dag er hverken jorden eller bygningerne noget værd, fordi Finanstilsynet har krævet det.

Keld Johanning vil fortsat drive 200 hektar marker, hvoraf han selv ejer de 90.

Han regner ikke med, at han selv kommer i gang igen med svineproduktion.

Flere årsager

- Hvis jeg først har betalt de her grises værdi ud hos mit pengeinstitut, så skal jeg jo ud og låne de penge igen. Og det vil beløbe sig til 1,3 millioner kroner at fylde stalden. Plus udgifter til foder vil det beløbe sig til 2,5 millioner kroner. Det vil blive rigtigt svært at få finansieret, siger han.

Det er ikke kun den tørre høst og de stigende foderpriser, som har fået Keld Johanning til at stoppe. Beslutningen har været modnet helt siden foråret. Og han har diskuteret det undervejs med sin kone og tre børn.

- Det føles jo som om, at jeg lægger to tusinde kroner på køkkenbordet hver morgen og så hver dag må se, om jeg kan få hevet et par hundrede hjem. Mine børn har sagt: se dog at få holdt op. Man føler, at man ikke kan forsvare det over for sin farmile.

Jeg har en kone, som har et godt arbejde som lagerchef. Men hun skal jo ikke drukne sin løn i landbruget.