- Der er lagt op til, at der indføres en grænseværdi for sodødelighed, oplyser Velas-rådgiver, der påpeger, at en lavere sodødelighed går hånd i hånd med øget produktivitet og arbejdsglæde.
Som en del af dyrevelfærdsaftalen »Sammen om dyrene«, som regeringen samt SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, DF og Alternativet står bag, fremgår det, at der vil blive indført en grænseværdi for sodødelighed.
Det fremgår også af aftalen, at der vil blive krav om, at svineproducenter løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden i deres besætninger.