Svinebranchen har ikke nået nyt reduktionsmål
Målet for det første år i den nye handlingsplan for svinebranchen er ikke nået, konstaterer DTU Fødevareinstituttet.

- Efter en længere årrække med fald i antibiotikaforbruget til svin er det ærgerligt, at udviklingen ikke fortsatte i 2020. Det kan gøre det vanskeligt for svineproducenterne at nå målet for handlingsplanen i 2022, siger Birgitte Borck Høg, specialkonsulent i DTU Fødevareinstituttet.
Fra 2019 til 2020 er forbruget af antibiotika til svin målt i kilo steget med 4,5 procent.
Dermed er et foreløbigt mål i en ny handlingsplan for svinebranchen ikke nået, konstaterer DTU Fødevareinstituttet på sin hjemmeside.
Den nye handlingsplan har som mål, at antibiotikaforbruget til svin målt i kilo skal reduceres med 2 procent om året mellem 2019 og 2022 set i forhold til forbruget i 2018.
- Med den målte stigning i forbruget mellem 2019 og 2020 er målet for handlingsplanens første år således ikke nået, skriver DTU Fødevareinstituttet.
- Efter en længere årrække med fald i antibiotikaforbruget til svin er det ærgerligt, at udviklingen ikke fortsatte i 2020. Det kan gøre det vanskeligt for svineproducenterne at nå målet for handlingsplanen i 2022, siger Birgitte Borck Høg, specialkonsulent i DTU Fødevareinstituttet, ifølge hjemmesiden.
Den danske svineproduktion står for 75 procent af det samlede veterinære forbrug af antibiotika.
Danmap-programmet overvåger brugen af antibiotika i Danmark.