Nye tal dokumenterer: Voldsomt fald i tysk griseproduktion

Bestanden af grise i Tyskland er faldet med 25 procent i løbet af de seneste ti år. Det svarer til et fald på syv millioner grise.

Det har været svært at være griseproducent i Tyskland i de seneste år. Produktionsomkostninger og restriktioner har betydet et betydeligt fald i produktionen af grisekød, og det kan nu også ses i statistikkerne.

Ved årets udgang var der 21,3 millioner grise i Tyskland, og det er et fald på 10 procent sammenlignet med 2021. Det viser tal fra det statslige tyske statistikbureau Destatis. 

Ifølge Markedsnyt for griseproduktion fra Landbrug & Fødevarer, er tallene for 2021 endnu et udtryk for en udvikling, der har været i gang længe. 

- Særligt de sidste to år er udviklingen mod færre grise i Tyskland gået stærkt. Her er der tale om en nedgang på 18 procent i den tyske totalbestand svarende til 4,7 millioner færre grise. Avlsbestanden er ligeledes reduceret med 18 procent. på to år, fremgår det af en analyse.

Udviklingen i Tyskland har også betydet, at der nu er 1.900 færre grisebedrifter i landet end i 2021, skriver CNN. Ifølge analytikere er det især omkostninger til energi, gødning og foder, der truer med at slå bunden ud af produktionen syd for grænsen. 

Læs også