Tager temperaturen på medicinskabet

I Torben Farums produktion med 1.200 søer plus smågrise i Sæby er vacciner for over 70.000 kroner i køleskabet ikke noget sjældent syn. Medicin- og sædlageret rummer også anselige værdier – både i direkte indkøbsværdi og afledte effekter.

Derfor har den nordjyske svineproducent også altid haft en køle/fryse-forsikring for at undgå alt for store ubehagelige overraskelser.

Den forsikring er dog opsagt nu, da han mener at have fundet en bedre løsning end at betale 1.500 kroner om året og have en selvrisiko på 18.000 kroner, hvis uheldet skulle være ude.

I stedet har han installeret trådløse temperaturmålere i sine skabe, som giver besked direkte til hans mobiltelefon og tablet, hvis temperaturen falder uden for de grænser, han selv har fastsat.

Følger sæden rundt

Idéen til installationerne hos Torben Farum opstod, da LandboNords svinerådgiver Søren Sloth i januar fortalte om sine tanker i forhold til temperaturmålere på LandboNords svineårsmøde.

- Så gik jeg hjem og søgte på nettet, hvad der var på markedet. Det endte godt nok ikke med samme model, som Søren havde nævnt, men princippet bag er det samme, fortæller Torben Farum, der har anskaffet sig to forskellige modeller: En til vaccineskabet, hvor han hele tiden kan følge temperaturen fra sin smartphone eller tablet nu og her og én til sædskabet, hvor han får en rapport hver morgen. Begge giver alarm, hvis temperaturen falder eller stiger for meget.

- Den til sædskabet tager jeg også med rundt på vognen, så den hele tiden følger sæden. På den måde kan den hjælpe os til at finde ud af, hvor det går galt i processen, hvis vi har problemer, forklarer han.

Sikkerhed

Mens sensorerne gør det muligt at reagere hurtigt, hvis køleskabet sætter ud eller begynder at fryse tingene ned, giver det også fordele i de situationer, hvor man ikke har mulighed for at skride til handling med det samme.

- Hvis vaccineskabet har været nede om natten, men pludselig fungerer igen, når vi kommer ud, kan vi stå med vacciner med begrænset eller i værste fald slet ikke nogen effekt. Det ville vi ikke vide, hvis ikke jeg havde fået en alarm eller en rapport om morgenen. Med de data i hånden kan jeg tage en beslutning om at købe nye vacciner hjem. Det kan virke som en dyr løsning, men der skal ikke mange mindre levendefødte til, før det er en dårligere forretning at beholde de vacciner, der ikke har været opbevaret optimalt, konstaterer landmanden, mens svinerådgiveren supplerer:

- Det samme gør sig gældende i forhold til sæden. Det er en udfordring, hvis alle pludselig skal løbes om. Så er man jo sat 20 uger tilbage, siger han.

»Noget pjat«

Mens temperaturmålere og ikke mindst -alarmer er sund fornuft i både Torben Farum og Søren Sloths optik, oplever Søren Sloth ikke den samme begejstring på andre nordjyske gårde.

- Det fleste synes faktisk, det er noget pjat. Men der er jo ingen, der synes, det er noget pjat at kaskoforsikre deres traktor. Og det her skal ses som en forsikring. For et relativt lille beløb – og ikke mindst uden at skulle have en elektriker ud og installere udstyret – kan man få vished om, at alt fungerer, som det skal, siger rådgiveren, der også ser mange andre muligheder i udstyret.

- Tanken om de her sensorer er noget, der er opstået i vores tværfaglige Team Teknik, og jeg ser et stort potentiale i at bruge dem i forskellige sammenhænge. Mælkeproducenter kan eksempelvis bruge dem til at holde styr på deres råmælk, mens minkavlere, der fryser skindet ned om efteråret også kan undgå ubehagelige overraskelser. Den kan bruges, hvis ventilationen driller. Der er rigtig mange muligheder, siger Søren Sloth.

Hos Torben Farum har sensorerne da også fået opgaver uden for svinestalden. Han har investeret i tre sensorer til sine halmfyr i egen bolig og to udlejningsejendomme.