Flere videnskabelige forsøg har netop testet metoder til at hæve overlevelsen for grise ved fødsel til fravænning, oplyser AB Neo i en pressemeddelelse.
0-15 kg er perioden, hvor der sker den største fysiologiske forandring på kortest tid for grisen. Samtidig har man 28 dage til at få så mange og stærke grise som muligt til fravænning.
Ved faring fødes pattegrise uden antistoffer i blodet, da soen ikke fysiologisk kan overføre antistoffer direkte til grisene inden faringen. Derfor er det essentielt for pattegrisen at få antistoffer og energi tilført via råmælken.
Lige efter fødsel er det vigtigt, at pattegrisen kommer til yveret og får optaget råmælk, så den får energi til at holde varmen, da den ellers risikerer at dø af kulde eller kan blive klemt under soen i forsøg på at holde varmen. Hvis ikke pattegrisen får råmælk, er der stor risiko for, at den dør. Det påpeger AB Neo i en pressemeddelelse, hvor Jørn Munch Madsen, Senior Technical Manager i AB Neo, uddyber:
- En gris fødes med meget sparsomme energidepoter og er ikke dækket ind i mere end omkring 16 timer, hvilket understreger vigtigheden af råmælksindtag inden energidepoterne løber tør.
Tidligt energioptag
Ifølge AB Neo påviste en undersøgelse lavet af Pedersen et.al. i 2010, at sult og klemte grise udgjorde over 60 procent af årsagerne til en nedsat overlevelse blandt pattegrise. Disse data blev opsamlet fra 10 tilfældige danske besætninger, hvor i alt 718 døde pattegrise blev obduceret for at fastslå deres nøjagtige dødsårsag.
De obducerede grise blev taget fra 84 faringer, og det blev påvist, at over 2/3 dele af grisene var tabt i løbet af de første tre levedøgn.
- En del af de klemte grise er potentielt blevet klemt ihjel på grund af sult. Da grisen samtidig har sparsomme energireserver med fra fødsel, og blandt andet varmeproduktionen kræver meget energi, bør et tidligt energioptag have stor opmærksomhed, siger Jørn Munch Madsen.
Mælkeerstatning redder liv
Han påpeger videre i meddelelsen, at et forsøg foretaget af Universitet i Bologna i 2020 viser, at supplement med mælkeerstatning har positiv indflydelse på overlevelsen fra faring til fravænning. I denne forbindelse er det vigtigt at have fokus på en mælkeerstatning, som stimulerer et tidligt optag for at sikre energi-indtaget og dermed øger overlevelsen.
- I forsøget er det videnskabeligt påvist, at tildeling af mælkeerstatningen DanMilk Supreme og brugen af mælkeanlægget Pump’n’Grow påvirker pattegriseoverlevelsen positivt i stalden, siger Jørn Munch Madsen.
Testen var designet til at påvise forskellen imellem fire tiltag: tildeling af DanMilk Supreme automatisk, manuel tildeling af DanMilk Supreme, ingen tildeling af mælk og manuel tildeling af en Hollandsk produceret mælkeerstatning indeholdende plasma.
- Hermed er grundlaget lagt for en øget overlevelse, samt god forberedelse til den næste udfordring som er fravænningsperioden, siger Jørn Munch Madsen.
Fokus efter tredje levedøgn
Ifølge AB Neo er dagen for fravænning nok den længste dag i en gris’ liv. Den flyttes til nyt miljø, blandes med mange grise, væskeindtaget kommer som oftest fra en drikkekop med koldt vand, der tildeles tørfoder, og så kalder soen ikke længere til spisetid 20-25 gange dagligt som før fravænning.
- Allerede efter det tredje levedøgn kan vi med fordel fokusere på at forberede grisen på fravænningssituationen, hvilket blandt andet kan gøres ved at stimulere et højt tørstof-optag inden fravænning. De to strategier til forbedring af færre kolde grise og et højt tørstofindtag går hånd i hånd, siger Jørn Munch Madsen.
Forsøg (Collins, 2013) har angiveligt påvist, hvor vigtigt tørstofoptaget før fravænning er, da det har direkte sammenhæng til foderoptagelsen efter fravænning.
- Et højt foderoptag kan stimuleres ved at tildele foder efter princippet »lidt ad gangen ofte«. Samtidig motiveres grisen til, at der udnyttes en større del af det genetiske potentiale, slutter Jørn Munch Madsen i meddelelsen.
cab