Én dårlig diegivningsperiode behøver ikke at blive til flere
Nogle farestaldspassere har den opfattelse, at en so der ligger lavt i antal egen-fravænnende grise ved det seneste kuld, ikke kan komme op i et højere niveau igen for de næste kuld. Men det er langt fra tilfældet. Det forklarer SvineRådgivningen nærmere om i deres seneste nyhedsbrev.
Ifølge SvineRådgivningen skal man ikke være for hurtig til at kassere en so på grund af en enkelt dårlig præstation i egen-fravænning. - Hvis yveret er sundt og funktionelt, starter det forfra med mælkeproduktion i en ny cyklus, lyder det blandt andet fra konsulenterne i nyhedsbrevet »SvineNyt«. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
- Man skal ikke lade en enkelt dårlig diegivningsperiode spille én et psykologisk puds. Det kan koste dyrt, for man risikerer at sætte en god so ud for tidligt eller bruge flere ammesøer end nødvendigt.
Konsulenterne hos SvineRådgivningen advarer i deres seneste nyhedsbrev »SvineNyt« om at være for hurtig til at kassere en so på grund af en enkelt dårlig præstation i egen-fravænning.
- Hvis yveret er sundt og funktionelt, starter det forfra med mælkeproduktion i en ny cyklus, og så bør soen i teorien, som det mindste, kunne fravænne det antal grise, som den har patter. Det skal være udgangspunktet for den måde, man betragter soen og hvor mange grise, den kan fravænne, lyder det fra konsulenterne.
Mange faktorer spiller ind
Når det gælder den enkelte so, er det ifølge SvineRådgivningen vigtigt at tælle antal patter før faring i farestalden, ligesom det også er vigtigt at få det skrevet på soens tavle eller et andet synligt sted, så det kan ses af alle i stalden.
Ved en sammenligning med andre besætninger, kan det være svært at forstå, hvis man ikke kan matche de bedste i egen-fravænning. Gør man noget galt? Er antallet af flytninger af grise for højt og dermed også flytning af smitstof igennem farestalden? Her minder konsulenterne om, at der er mange faktorer, der medvirker til, hvor gode søerne er til at passe deres egne grise.
For det første kan det være at besætningen har sygdomme, der gør søerne eller pattegrisene svækkede fra starten. Få det tjekket med dyrlægen og vær sikker på, at der er ro i besætningen. Der kan for eksempel også være toksiner i foderet, der giver yverødemer og det kan være en besætning med mange gamle fede søer, der ikke malker ordentligt.
Der kan også være problemer med stafylokokker, hvis grisene har skrabesår på knæene, tænder der bliver slebet for meget, eller for eksempel manglende hygiejne ved kastration.
Ifølge konsulenterne er det forskelligt fra besætning til besætning, hvad der er galt og det er vigtigt, at man får tænkt sig om og fundet frem til, hvor skoen trykker i besætningen.
cab
