Kastration og halekupering splitter svineproducenter

Pr. 1. januar er det blevet tilladt at bedøve forud for kastrering, hvis man først har været på kursus i teknikken.
Men selvom der findes andre bud på alternativer til kastration (Improvac/hangrise), har svineproducenterne endnu ikke nogen reelle alternativer, mener Landsforeningen af Danske Svineproducenter.
- Derfor er spørgsmålet blot, om og hvornår det skal ske med eller uden bedøvelse, mener Danske Svineproducenter ifølge den beretning, som den afgående formand Henrik Mortensen afholdt i sidste uge på foreningens generalforsamling.
Henrik Mortensen lagde op til at lade den tyske QS-standard, der gælder fra januar 2019, vise vejen frem.
Dét er formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen, imidlertid langt fra enig i.

Formand: Bak op

- I 2014 aftalte vi med fødevareministeren, at vi skulle stoppe med at kastrere grise uden bedøvelse med udgangen af 2018. Den aftale skal vi som erhverv overholde, for ellers får vi ikke nogen troværdighed ud i det politiske system, understregede Erik Larsen under debatten.
Han tilføjede:
- Nu er der givet mulighed for, at vi kan få nogle medikamenter, vi kan bedøve med. Det er ikke sikkert, at det er det optimale, men jeg er bare nødt til at sige, at I er nødt til at bakke op om det.
- Samtidig har vi også nogle andre ting, som er svære, men som vi er nødt til at arbejde med. Vi har ikke løsningen på for eksempel halekupering. Men det hjælper ikke noget, at vi sætter os tilbage og siger, at det kan vi ikke få løst.
- Jeg tror, at vi skal begynde at ofre nogle flere penge på forskning. Vi har taget nogle store initiativer de foregående to år, så vi har allerede noget viden. Det tror jeg, at vi er nødt til at gøre noget mere ud af, også hos den enkelte svineproducent, sagde Erik Larsen.

Et godt signal

Erik Larsen mener, at hver enkelt bedrift skal arbejde mere med udfordringerne i forhold til både kastration og halekupering.
- Så tror jeg, at vi kan synliggøre, at vi har nogle ting at arbejde med, men også at vi flytter os. Jeg er sikker på, at det er det, der skal til, for at vi får politisk borgfred – eller i hvert fald kan sige, at vi flytter os. Så tror jeg, at vi vinder lidt tid til at arbejde med tingene.
Den afgående formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, mener imidlertid ikke, at det kun handler om at vinde tid.
- Vi skal vide, hvad det er, politikerne i Danmark vil omkring halekupering og kastration, fordi hvordan skal vi ellers kunne investere i de her slagtesvinestalde? Altså hvem tør investere 15 millioner i en ny slagtesvinestald, og så om tre år så skal grisene have 30 procent mere plads, fordi man måske ikke længere må kupere grisenes haler?, pointerede formanden, inden han fortsatte:
- Vi skal ikke vinde tid. Vi skal have noget sikkerhed for, hvilke muligheder, vi har, og så må vi jo se, om vi så skal investere.

Halekupering

Danske Svineproducenter lægger ikke skjul på, at foreningen er skuffet over, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) for nylig kritiserede svineproducenterne for at være for dårlige til at leve op til kravene til dyrevelfærd, blandt andet praksissen med at halekupere grise.
- Faktisk er jeg efterhånden ved at være noget træt af en minister, der den ene dag lover os arbejdsro og giver penge til slagtesvinestalde, mens han den ene gang efter den anden drejer rundt på en tallerken og kritiserer os og bebuder stramninger, lød det fra Henrik Mortensen.
Han pegede i sin beretning på foreningens generalforsamling på, at svineproducenterne allerede har en dialog i gang om, hvordan branchen kan styrke dokumentationen for halekuperingsbehovet i de enkelte besætninger. Underforstået: At de danske svineproducenter rykker hurtigt nok også på dette punkt.