Tysk smågrisenotering i stigning
Smågrisemarkedet er i optrend, lyder det fra Danske Svineproducenter.

Den tyske Nord-West notering for smågrise steg i mandag 2,00 euro til 42,00 euro.
Nord-West noteringen for 8-kilos grise steg samtdig med 1,40 euro til 27,40 euro.
Fra Danske Svineproducenter lyder det som en kommentar til prisændringerne, at smågrisemarkedet er i optrend.
- Udbuddet er ikke særlig stort, mens efterspørgslen er god. Tyske slagtesvineproducenter tøver ikke længere med at bestille nye smågrise. Nogle tyske slagtesvineproducenter har ikke købt smågrise i den seneste tid af hensyn til den tyske gylleproblematik. Disse stalde skal også fyldes igen. Alt i alt er stemningen således positiv, og tyske omsættere forventer yderligere prisstigninger på smågrisemarkedet i de kommende uger, lyder det fra Danske Svineproducenter.