Rådgiver: - Hav en plan klar ved strømsvigt

- Hvis der kommer en strømafbrydelse, bør man have en plan for, hvordan situationen skal håndteres – og ikke mindst en plan for, hvad der er vigtigst at få taget hånd om.

Det påpeger griserådgiver Lars Winther fra Agillix.

- Som det første skal man finde ud af, om strømafbrydelsen er lokal, eller om den har ramt et større område, siger han og tilføjer:

- Hvis strømafbrydelsen er på ejendomsniveau, skal problemet håndteres internt, og så kan man straks gå i gang med at finde årsagen til strømafbrydelsen og få fejlen rettet. Er strømmen derimod væk i et større område, er det vigtigt at få afklaret, hvor længe strømmen forventes at være væk.

Hav lommelygter klar

- Jeg vil i øvrigt altid anbefale, at man sørger for at have lommelygter eller pandelamper med strøm på liggende et fast sted, så de kan findes frem, hvis det er mørkt. Pandelamper har den fordel frem for lommelygter, at man har hænderne frie. Desuden skal man sørge for at have ekstra batterier liggende det samme sted, lyder rådet fra Lars Winther.

- Det er vigtigt, at det ikke kun er ejeren og den daglige leder, der ved, hvor lygterne ligger. Alle medarbejdere, også den yngste elev, skal vide, hvor de kan finde lygterne, så man hurtigt kan komme i gang med at fejlsøge, tilføjer han.

- I den periode, hvor strømmen er væk, bør man færdes mindst muligt inde i staldene. Så holder dyrene sig mere i ro og producerer mindre varme. Find i øvrigt ud af, om ventilationsanlæggenes nødopluk fungerer, fortsætter rådgiveren.

Start nødstrømsanlægget

- Hvis der er nødstrømsanlæg på ejendommen, skal det startes op, hvis der er tale om en længerevarende strømafbrydelse, siger han.

- Der er ikke mange, der råder over nødstrømsanlæg. Det skyldes, at længerevarende strømafbrydelser ret sjældent forekommer i Danmark, konstaterer han og tilføjer:

- Grisene dør af iltmangel og varme, hvis ventilationsanlægget står stille. Derimod gør kulde kun grise syge på kort sigt.

- Hvis man ved, at der er tale om en kortvarig strømafbrydelse på eksempelvis en times tid, og det er i en varm periode, kan man lave gennemstræk i staldene ved at åbne døre og vinduer, lyder det fra Lars Winther.

- Gør man det, skal man sikre sig, at der ikke sker brud på smittebeskyttelsen – eksempelvis ved, at katte, hunde eller mennesker kommer ind i staldene udenom de almindelige adgangsveje. Sker det, er der risiko for statusfald på grund af uønsket smitte, påpeger han.

Indstillinger bibeholdes

- Når strømmen kommer igen, og der atter kommer tryk på vandforsyningen, skal man huske at være opmærksom på, at snavs og bundfald i vandrørene kan rive sig løs og sætte sig i blandt andet drikkeventilerne. De skal så renses, så de ikke står og løber, tilføjer han.

- Mange ventilationsanlæg har batterier i styringen, så indstillingerne bibeholdes et godt stykke tid. Derfor skal man i mange tilfælde kun til at lægge indstillingerne ind igen, hvis strømmen har været væk i længere tid, siger Lars Winther.

Han oplyser videre, at de svineproducenter, der selv blander foder, har større problemer, end de, der køber færdigblandinger, hvis strømmen er væk i flere dage. Han påpeger, at det i yderste nødstilfælde kan komme på tale, at man må finde foderskovlen frem og fodre manuelt.

- Når strømmen vender tilbage, skal man som selvblander tage stilling til, hvilke dyregrupper der først skal blandes foder til. Her mener jeg, at det er smågrise og slagtesvin, der skal fodres først, da risikoen for halebid på grund af foderstress er størst her, forklarer Lars Winther.