Masser af fordele ved gravefri dræning

DRÆN Det vil nok være gået de færrestes næse forbi, at de seneste syv år har været præget af milde vintre med masser af nedbør.

Af samme årsag har der været masser af aktiviteter hos entreprenørvirksomheden MSE, der er hjemmehørende ved Nørre Alslev på det nordlige Falster. Her har det ligget siden oprettelsen helt tilbage i 1934, og det er stadig samme familie, der ejer firmaet.

MSE er involveret i anlægsarbejder, blandt andet i forbindelse med Fehmern-forbindelsen, men årsagen til vores besøg er, at drænsæsonen står for døren. Og her fortæller direktør Jan Sørensen, at den øgede nedbørsmængde på flere måder har haft betydning for virksomhedens drænaktiviteter.

- Vi har kunnet mærke det på, at det har været en våd omgang at være entreprenør, men der har måske også været en større vilje og lyst til at ville dræne igen. Og så har vi kunnet mærket det på at de drænprojekter, vi har lavet, hvor man er gået op i dimensioner, især på sugerne, siger Jan Sørensen.

Der er en god forklaring på de større dimensioner, forklarer han.

- Førhen lagde man sugerne i 50 millimeter. Men nu bliver langt de fleste lagt i 65 millimeter. Det vil sige, at man går fra 2 til 2,5 tommer. Så der er en større vandføringsevne i dem, siger han.

Dræner gravefrit

Hos MSE har man specialiseret sig i gravefri dræning, hvilket foregår ved brug af en såkaldt drænmaskine. Det er kendetegnet ved, at man pløjer en revne på marken, og lægger drænrør ned efterfølgende. 

- Vi mener selv, at vi har noget af det bedste udstyr, der findes til at lave gravefri dræning. Vi kører efter rent GPS i alle tre koordinater, altså XYZ, laver til maskinstyring, og vi logger og gemmer data, så man efterfølgende kan se, hvad der er lavet, fortæller Jan Sørensen.

Det betyder samtidig, at hvis man får eksproprieret jord i forbindelse med offentlige anlægsarbejder, som for eksempel Baltic Pipe, vil man kunne levere en tegning til myndighederne, der udførligt viser dybden og placeringen af drænet. 

Flere fordele

Men der er også andre fordele ved at få lavet dræn gravefrit. Det gælder blandt andet rent økonomisk, forklarer Jan Sørensen, der har været direktør i firmaet siden 1998.

- Det er klart, at det går hurtigere, når man ikke skal grave i jorden, og dermed bliver det billigere. Og når man ikke skal grave så meget i jorden, så bevarer man mere af jordstrukturen, og man får ikke blandet så meget ler- og muldjord sammen, siger han.

Hele tankegangen om at være så skånsom omkring jorden viser sig også ved de maskiner, som MSE bruger ved drænopgaver.

- Vi bruger kun bæltekøretøjer. Og så kører vi kun med gravemaskiner Vi kører ikke med rendegravere og hjulkøretøjer. Og det gør vi fordi bæltekøretøjerne er hurtigere, og fordi de heller ikke laver strukturskader. Vi kan nemmere køre, hvis det er våde perioder på den måde uden at ødelægge jorden, siger MSE-direktøren.

Snart tid til udskiftning

Der er fortsat store landbrugsarealer i Danmark, der ikke er drænet. En opgørelse, som Seges lavede i 2015, viste, at cirka halvldelen af landbrugsarealerne i Danmark som helhed er drænet. Dræningen er dog mere udbredt på øerne, hvor cirka 80 procent af jorden er drænet.

Ifølge Jan Sørensen har man pænt travlt på området hos MSE i disse år, hvor det vådere vejr har skabt et større behov for at få drænet. Og samtidig kan man i branchen se frem til yderligere opgaver i de kommende år, fortæller han. Det skyldes blandt andet, at flere gamle dræn snart skal skiftes ud.

- Rigtig mange af de dræn, der ligger i jorden, stammer helt tilbage til før 2. verdenskrig. De er ved at være udtjente og kunne trænge til at blive skiftet, siger Jan Sørensen og fortsætter:

- Enten er de slidt op, eller også er de blevet for små på grund af klimaforandringer. Så vi ser egentlig kun, at der på sigt vil være mange opgaver på området. 

Stor økonomisk fordel

- Og det giver stadig rigtig god mening at investere i dræn, hvis man som planteavler kigger på bundlinjen i det længere perspektiv, lyder det fra Jan Sørensen.

- Jeg synes måske, det er lidt underligt, at man giver så mange penge, som man gør for at købe jord, når man ved at betale for at få jorden nydrænet, har mulighed for at øge sit udbytte fra marken med 10-20 procent, siger han og fortsætter:

- Det er rigtig mange procenter, man kan øge udbyttet med for en relativ beskeden investering i forhold til, hvad jorden har kostet.

- Jeg synes måske, det er lidt underligt, at man giver så mange penge, som man gør for at købe jord, når man ved at betale for at få jorden nydrænet, har mulighed for at øge sit udbytte fra marken med 10-20 procent.

Jan Sørensen

Selve arbejdsprocessen med at lægge dræn i jorden afhænger fra opgave til opgave.

- Vi har typisk et sted mellem fire og seks personer ude på de enkelte opgaver. Men det er lidt afhængigt af, hvor meget vi er nødt til at grave på forhånd. Nogle gange har vi to maskiner til at grave, andre gange kun én.

Jan Sørensen tilføjer, at det typisk kan tage i omegnen af tre-fire uger, hvis man vil have drænet 100 hektar markareal. 

- Det er dog svært at sige, hvor lang tid det tager, for det kan være meget forskelligt, hvordan en opgave præcist skal udføres.