Tre nye lægtehegn fra Poda

Tre amerikanske destinationer lægger navne til nye Poda-hegn, som kan levere gennemførte hegnsløsninger.

Med navnene Colorado, Nevada og Dallas lancerer Poda tre nye lægtehegn, der er velegnede til folde og ridebaner – eller hvis man i øvrigt ønsker et flot hegn til sin ejendom.

De nye lægtehegn Colorado og Nevada er af typen, hvor lægterne er indfældet i hegnsstolperne.

- Det giver et elegant udseende, og da hegnet er helt ens fra begge sider, er der er ingen diskussion om, hvilken side der skal »vende udad«, påpeger produktspecialist hos Poda, Morten Andreasen.

Hvor Colorado anvender runde pæle, er Nevada pælene firkantede med affasede kanter og en dekorativ, pyramideformet top.

Kraftige planker

Lægterne i begge hegn er udført i kraftige planker i dimensionen 5 x 10 centimeter og er slebne, så de er behagelige og sikre at røre ved.

Både Colorado og Nevada er fremstillet i NTR-A imprægneret fyrretræ. Hegnet kan både leveres i den kendte grønlige imprægneringsfarve og, som noget nyt, brunimprægneret mod et mindre tillæg.

Ligesom med alt udendørs træ kan man vælge at vedligeholde træet eller med tiden lade sol og vind give hegnet en naturlig, grå patinering.

Lægtehegn i hvid plast

De fleste er nok enige i, at det ikke er det mest spændende at male, og især hvis hegnet skal være hvidt kommer man hurtigt på overarbejde med penslen.

Drømmer man et hvidt lægtehegn, anbefaler Poda det nye Dallas-hegn, der er fremstillet af gennemfarvet, hvid plast. Det er nemlig både holdbart, sikkert – og ikke mindst vedligeholdelsesfrit.

Dallas er et nyt design med kraftige lægter, der er indfældet midt i stolperne. Hegnet er stærkt og formstabilt, og hegnsstolperne er i fuld længde, så de kan monteres direkte i jorden.

Til den gennemførte hegnsløsning kan Poda desuden levere låger og porte i matchende design. Plasten er ifølge Morten Andreasen beskyttet mod UV-stråler, så den beholder sin hvide farve.

- Plastmaterialet er tillige fleksibelt og eftergivende, hvis for eksempel en hest ved et uheld kommer i nærkontakt med hegnet, fortæller Morten Andreasen og oplyser, at Poda yder 10 års garanti på Dallas-hegnet.

Læs også

Tørring af meget vådt korn på planlager
Overvej kemi eller gas ved rengøring af kornlagre
Undgå ulykker ved korrekt håndtering af halmballer
Den første af den største til mælkeproducent i Himmerland
Risiko for resistent græsukrudt stiger
Undersøger effekt af mere grovfoder til slagtekalve