Kartoffelavlere ved, at sædskiftet har rigtig stor betydning for udbytte og kvalitet. En lang række skadegørere i kartofler afhænger således af afgrøderne i sædskiftet. Det gælder et bredt biologisk spænd fra virusrelateret rust, over bakteriesygdomme som skurv, svampesygdomme som bladplet og skimmel til nematoder og insektbårne angreb af f.eks. smelderlarver.

- Gennem tiden har forsøg, erfaring og observationer ført til, at visse afgrøder regnes for bedre i et kartoffelsædskifte end andre, og at nogle håndteringer af jorden, er bedre end andre, men der har ofte manglet en samlet dokumentation, vurderer agronom Benny Jensen, BJ-Agro.

Han glæder sig derfor over et sædskifteforsøg, som blev anlagt i Tyskland i 2002 efter førstegangsdyrkning af kartofler på arealet i 2001. Hovedtemaet var at undersøge effekt af placering af majs i forhold til kartoflerne i 3-5-årige sædskifter, samt betydning af efterafgrøder og tilførsel af organisk materiale. Forsøget kører stadig under Landwirtschaftskammer NRW, Køln og er refereret fra Kartoffelbau 8/2020.

Stor sædskifte-variation

Benny Jensen forklarer, at i alle sædskifter i det tyske forsøg indgår foruden kartofler, vinterhvede og silomajs. I 4- og 5-årige sædskifter indgår også vinterbyg, rajgræs og sukkerroer.

Grundsædskiftet hedder kartofler (K), silomajs (SM), vinterhvede (VH). I led 2-6 køres samme rækkefølge, men kombineret med olieræddike (OR) som efterafgrøde efter VH, og forskellige udgaver af organisk materiale.

I led 7 er rækkefølgen byttet, så SM kommer lige inden kartofler. I led 8+9 øges til 4-årigt sædskifte med vinterbyg (VB) i led 8 og It. rajgræs (RG) i led 9 – begge stadig med silomajs før kartofler. I led 10 øges til 5-årigt sædskifte ved at inddrage sukkerroer (SR) og have vinterhvede før kartoflerne (se tabellen).

6 års målinger

Der ligger 6 års målinger på kartoflerne i det 3-årige sædskifte, mens de 4- og 5-årigesædskifter hver kun har et år, hvor udbytterne kan sammenlignes med det 3-årige, nemlig i 2013 og 2016.

Selvom der er store årsvariationer på udbytterne, er forholdet mellem de forskellige behandlinger ret konstante. Og ifølge Benny Jensen er det vigtigt at hæfte sig ved nogle af hovedkonklusionerne:

- Rigtigt mange vigtige facts kan uddrages af forsøgene, men de vigtigste må være, at jo flere år mellem kartofler, des bedre. Kartofler betaler simpelthen rigtigt godt for at få et bedre sædskifte – både i udbytte (+5 til +12%) og kvalitet (6-26% mindre rodfiltsvamp).

Olieræddike kan gavne

Man bør dernæst så vidt muligt vælge olieræddike som efterafgrøde i pressede kartoffelsædskifter, da dette afbøder de værste skader af presset sædskifte (+14% udbytte i forhold til ren korn-forfrugt), råder BJ-Agro agronomen.

- Man skal helst undgå majs som forfrugt for kartofler – især i pressede sædskifter, hvor det koster rigtigt dyrt pga. rodfiltsvamp (-16% udbytte), konstaterer han med baggrund i det tyske forsøg.

Benny Jensen hæfter sig desuden ved, at rodfiltsvamp mv. forværres kraftigt i tæt sædskifte og med majs som forfrugt. Noget som dog bedres noget af olieræddike.

- Dog ikke hvis der samtidig nedmuldes halm – så gavner olieræddike ikke ret meget.