Den 7. december samles kartoffelkonsulenterne for at vurdere nye data om resistens mod de fungicider, der er til rådighed mod kartoffelskimmel. - Sikkert er det allerede, at strategien for 2024 vil blive skrevet helt om i forhold til i år, siger landskonsulent Lars Bødker.
Netop i disse dage kommer de nyeste opgørelser over resistensudviklingen mod blandt andet aktivstofferne mandipropamid og oxathiapiprolin i henholdsvis kartoffelskimmelmidlerne Revus og Zorvec Enicade.
- Med den nye viden vi netop får, så vil strategien i 2024 mod kartoffelskimmel bliver meget ændret i forhold til strategien her i 2023, fastslår landskonsulent Lars Bødker, Seges Innovation, til Effektivt Landbrug.