Drænene skal simpelthen bare være i orden

- Det er en rigtig dårlig ide at lave »brandslukning« ved at udføre drænopgaver på marker, som står under vand. Så hellere dræne i vækstsæsonen, selv om der bliver kørt noget korn ned, siger planteavler fra Salling.

Søren Just driver i alt 750 hektar fra Torsmark. De 200 hektar dyrkes økologisk med korn. Resten drives konventionelt med læggekartofler, græsfrø og hybridspinat. Foto: Torsmark Søren Justs gård, Torsmark, ligger ved Oddense i Salling. Foto: Torsmark

- Hvis man skal have noget ud af at drive planteavl, så skal drænene simpelthen bare være i orden.

Sådan lyder den klare melding fra Søren Just, der driver Torsmark ved Oddense i Salling.

Det med dræn har den nordvestjyske landmand lært på den hårde måde. Over en periode har han nemlig tilkøbt flere nødlidende landbrugsejendomme, hvor drænene ikke var i orden. Han har derfor brugt mange penge på dræning.

- Vi har en let kuperet morænejord JB5 til JB7. Jeg vil tro, at omkring 25 procent af vores jord i dag er drænet, fortæller Søren Just.

 

Her er der drænet

- Det er selvfølgelig først og fremmest de mest lavtliggende arealer, vi har drænet. Men nogle steder har vi også fået drænet nogle bakkesider med såkaldt trykvand, siger han og tilføjer:

- Alle de dræn, vi har fået etableret, består af plastslanger, der er lagt ned med en gps-styret kædegraver. Det betyder, ifølge drænfirmaet, som vi samarbejder med, at drænene ligger med en nøjagtighed på plus/minus én centimeter i dybden.

- Vores erfaring er, at hvis drænene skal ligge helt præcist, skal de lægges ned i godt føre, siger planteavleren fra Salling.

- Efter min mening er det en rigtig dårlig ide at lave »brandslukning« ved at udføre drænopgaver på marker, hvor det hele nærmest står under vand, lyder det fra Søren Just.

 

Hellere dræne i vækstsæsonen

- Nej, så hellere få det lavet i vækstsæsonen, selv om det betyder, at der bliver kørt noget korn ned. Hellere det end få lavet noget svineri, fordi det er alt for vådt, fastslår han og fortsætter:

- Stort set alle steder får vi plastslangerne pakket med filtergrus. Det har lige præcist en kornstørrelse, som giver det en god vandledningsevne og desuden sætter det i stand til at filtrere drænvandet, inden det kommer ind i drænslangen.

- Nogle ganske få steder i vore marker findes der noget meget finkornet flydesand, som kan flyde ind i drænene, fortæller Søren Just.

- Disse steder undgår vi at pakke drænene med fibertex. Her får vi i stedet lagt et fiberbånd under drænene, hvilket holder flydesandet ude, føjer han til.

 

Støder på

gamle tegldræn

I forbindelse med etableringen af nye dræn på den store planteavlsbedrift er man nu og da stødt på gamle tegldræn.

Når det sker, undersøges det altid, om de gamle tegldræn stadig virker. Gør de det, kobles de på de nye drænledninger i plastrør.

- Man kan altid diskutere, om der skal etableres drænbrønde i markerne, fortsætter Søren Just.

- Fordelen ved drænbrønde er, at man kan komme ned og spule drænene fra dem. Det kan især være et plus, hvis der er okker i vandet, men det har vi ikke her på stedet, påpeger han og tilføjer:

 

Har fravalgt drænbrønde

- Ulempen ved at have drænbrønde i markerne er, man kan komme til at køre ind i dem under markarbejdet og få lavet skader på dem. Derfor har vi valgt ikke at have drænbrønde i markerne.

- Som sagt har vi ikke okker i drænvandet. Til gengæld har vi store problemer med rapsrødder, der vokser ned i drænene, selv om de ligger imellem 80 og 120 centimeter nede, fortæller Søren Just.

- Det er især et problem, hvis vi har kørt med en grubber i forbindelse med såningen. Det skyldes, at rapsrødderne følger revnerne i jorden efter grubberen og derfor har lettere ved at vokse ned i dybet, forklarer han.

 

Rapsrødder tilstopper dræn

Problemet med rapsrødder, der går ned og laver tilstopninger i drænene, har fået planteavleren fra Salling til at overveje at stoppe med rapsdyrkning.

Alle nye dræn på bedriften bliver præcist kortlagt ved hjælp af gps-teknologi. Så er de altid nemme at finde frem til, når de skal spules og repareres.

Søren Just har SM Entreprenørfirma A/S til at udføre alle dræningsopgaver.

- De ved, hvad de har med at gøre. Når vi har et projekt i gang, drøfter vi løbende, hvordan tingene skal udføres. Og så er vi fælles om den holdning, at der ikke skal gås på kompromis vedrørende kvaliteten, slutter Søren Just.

Han driver i alt 750 hektar fra Torsmark. De 200 hektar dyrkes økologisk med korn. Resten drives konventionelt med læggekartofler, græsfrø og hybridspinat.

Læs også