Forventer normalt marked

Skovfoged Klaus Lindhardtsen har positive forventninger til de kommende måneder.

Skovfoged Klaus Lindhardtsen afholder sig fra at gætte på fremtidige priser, men de forrige måneder har priserne på løvtræ taget et lille nøk ned.

- Men læg mærke til, at faldet ene og alene skyldes, at fragten til Kina er blevet dyrere. Der er ikke fald i eksportørernes afregningspriser, siger Klaus Lindhardtsen.

Klaus Lindhardtsen har dog positive forventninger til det kommende måneder.

- Der er faktisk ikke lagre af råtræ i markedet. Markedet er bestemt ikke mættet. Det lover derfor godt for den kommende tid. Vi håber, at priserne her i efteråret lander på niveau med sidste efterår, siger han.

Alle kvaliteter kan afsættes

Han gør det samtidig klart, at alle kvaliteter af løvtræ kan afsættes til eksport.

- Det er udelukkende et spørgsmål om prissætning, siger han og nævner, at der udover bøg også er god efterspørgsel efter ask, ahorn og eg. Ahorn starter dog først op til oktober.

Læs også