Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.

Det ledende europæiske og tyske aktieindex, DAX30, sluttede året 2020 stærkt af.

Det tyske index tester dermed fortsat de topniveauer og gamle kursrekorder, vi senest så for godt et år siden.

Bryder DAX30 vedvarende igennem i opadgående retning, så har indexet et yderligere stort, teknisk stigningspotentiale. Svaret på om aktiefesten skal fortsætte og svaret på om DAX30 skal fortsætte op i 2021 får vi formentlig allerede i løbet af denne uge.

DAX30 gik tilbage i stigende tendens hen over foråret efter at have ramt et bundniveau i marts måned ved 7.963 euro.

Opturen har indtil videre fået DAX30 op i 13.910 euro – et kursniveau som DAX30 ramte lige inden årsskiftet fra 2020 til 2021. Dette top- og modstandsniveau tester det amerikanske aktieindex fortsat. Med en aktuel kurs på 13.910 euro så ser det samtidig ud til, at det tyske index nu endegyldigt har brudt med den kursrekord, der blev skabt inden coronakrisen tilbage i februar måned ved 13.830 euro.

Opadgående retning

Holder det aktuelle brud op over gamle, historiske kursrekorder fra februar måned, så ser det teknisk set lovende ud. Dette til trods for at situationen måske kan være svær at forstå. Men som sagt, så længe vi har at gøre med minusrenter, stimuli og hjælpepakker, så ser det ud til, at alt kan lade sig gøre ude på aktiemarkedet.

Rent teknisk set så er der nu fremkommet en teknisk formation, der signalerer, at målet ligger helt oppe i området omkring 20.000 euro. Der er langt op til 20.000 euro, og jeg tvivler på, at vi skal derop i 2021. Dertil er situationen på de finansielle markeder ganske enkelt for usikre. Men så længe det peger opad, så er det med at holde fast i aktierne. Samtidig dog også være klar til et salg, hvis det igen vender rundt.

I nedadgående retning er der i første omgang støttet til den igangværende optur ved 13.000 euro. Skulle DAX30 bryde herunder, så vil trenden igen vende til ned, og der vil i så fald fremkomme et signal til at sælge ud af porteføljen.

De tekniske indikatorer har rettet sig godt op hen over de seneste uger og bakker derfor lige nu op om, at DAX30 skal bryde i opadgående retning.

DAX-30

Aktuel pris: 13.910 EUR
Anbefaling:

DAX30 peger ser ud til at bryde historiske kursrekorder ved 13.830 euro. Holder bruddet over 13.830 euro siger den tekniske analyse, at der er mulighed for en yderligere bevægelse op imod området omkring 20.000 euro. Dog tror jeg ikke, det bliver tilfældet. I nedadgående retning vil brud under støtte i 13.000 euro frembringe et signal til salg af aktier generelt.


Analyse

  • Modstand: 13.830 €

  • Støtte: 13.000 €

  • Trend kort: Op

  • Trend lang: Op
     

Finans