En tilladelse til jagt på 329 ulve i den spanske Castilla Leon-region strider mod habitatsdirektivet, vurderer EU-Domstolen i en afgørelse ifølge mediet Euractiv.
Ifølge EU’s habitatdirektiv må medlemsstaterne ikke godkende jagt på ulve, hvis deres bestand stadig er lav på nationalt niveau.
Dette er netop tilfældet i Spaniens Castilla Leon-region, som ellers havde godkendt jagt på 329 ulve i perioden 2019-2022 for at beskytte husdyr mod angreb.
Det vurderede EU-Domstolen i en afgørelse mandag ifølge mediet Euractiv.
- Ulven kan ikke udpeges som en jagtbar art i en del af et medlemslands territorium, når dens bevaringsstatus på nationalt niveau er ugunstig, lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen ifølge mediet.
Fortsat strenge regler
Den spanske regions godkendelse blev påklaget af en forening for bevarelse af den iberiske ulv, ASCEL.
- Ulven kan ikke udpeges som en jagtbar art i en del af et medlemslands territorium, når dens bevaringsstatus på nationalt niveau er ugunstig
EU-Domstolen i en pressemeddelelse
I 2023 foreslog Europa-Kommissionen at sænke ulvens beskyttelsesstatus i habitatdirektivet for at imødekomme husdyravlere. En beslutning kræver dog enighed i EU’s Ministerråd, hvor Spanien, Portugal, Irland, Luxembourg og Tyskland ifølge Euractiv har bedt om flere data om artens situation, før det fortsatte arbejde i Rådet med forslaget.