27.000 dyr aflives efter fugleinfluenza på gård i England

For første gang siden juni 2017 har England et bekræftet tilfælde af fugleinfluenza på en gård med kyllinger. Det oplyser britiske myndigheder, skrev FødevareWatch i går formiddag.

Omkring 27.000 fjerkræ på gården skal aflives på grund af sygdomstilfældet, som er bekræftet tirsdag.

Influenzaen er af typen H5, der betegnes som lavpatogen, en type, der har været flere tilfælde af i Danmark i år.

- I juni blev den lavpatogene fugleinfluenza H5 konstateret i en besætning med gråænder ved Fuglebjerg ved Næstved. Derfor måtte besætningens knap 3.000 ænder og ællinger aflives og destrueres, skriver netmediet.

Læs også