Den ukrainske regering er Ukraine er ved at indgå en aftale med globale forsikringsselskaber om at dække kornskibe, der sejler til og fra Sortehavets havne.
Udløbet af kornaftalen mellem Rusland og Ukraine og russiske bombardementer af ukrainske havne og kornsiloer har gjort det vanskeligt for ukrainerne at eksportere korn.
Men nu er et nyt initativ på vej, skriver Financial Times. Det omhandler en aftale mellem Ukraine og flere internationale aktører, blandt andet det store globale forsikringsselskab Lloyds.
Aftalen, der forventes at falde på plads i næste måned, er afgørende for at skabe en sikker eksportkorridor og sigter mod at beskytte op til 30 kommercielle skibe mod potentiel angreb fra Rusland.
- I øjeblikket forfølger vi og drøfter aktivt denne aftale, der kan sikre at op mod 30 skibe kan sejle igennem det farlige område, siger Ukraines viceøkonominister Oleksandr Gryban til mediet.
Han tilføjer, at aftalen måske kan træde i kraft i løbet af den kommende måned.
- Det afhænger af, hvordan strukturen udvikler sig, og hvad niveauet for risikodeling bliver mellem regeringen og private forsikringsselskaber, siger han.
Forsikringsdækningen er afgørende for at genoplive kommerciel skibsfart efter de militære risici, der opstod efter Ruslands tilbagetrækning fra kornaftalen.
En talsmand for Lloyd's siger, at en ny aftale, der kan sikre eksport af korn fra Ukraine er afgørende for at håndtere risici ved global fødevaresikkerhed og at man fortsat arbejder på at arbejde for at lette kornforsendelser.