Vådområde i bero for tredje gang

Det burde være ganske harmløst, når vådområder i vandrammedirektivets vandområdeplaner sælges som frivillige projekter mellem lodsejer og kommune. Men i Faaborg-Midtfyn Kommune oplever landmand Henning Schroll, at kommunen i en lang årrække bliver ved med at anmode om et vådområde ved Odense Å på hans og andre lodsejeres jord ved Højrup og Øster Hæsinge, trods lodsejerne gentagne gange har sagt nej tak. Nu er projektet så endnu – og for tredje gang – sat i bero.

- Processen har gennem alle år været saglig mellem os og kommunen, men det irriterer mig, at den bliver ved igen og igen, når den har mødt massiv modstand. Det er som om, at hvis man forsøger længe nok, så får vi bøjet det her nej, fordi nogen er økonomisk trængte eller andet, det er ubehageligt, forklarer landmanden til LandbrugFyn.

Vådområdet kom første gang på bordet tilbage i Fyns Amts tid, og drejer sig om et område på 66 hektar ved Odense Å i ådalen mellem Åbylund og Lindelse og altså jord ved Højrup og Øster Hæsinge ejet af tilsammen 13 lodsejere. Henning Schroll har godt 30 hektar, og den største andel jord i projektet. Han har gennem årene sammen med sine kollegaer styret dialogen med kommunen.

Vidtrækkende konsekvenser

Ideen med vådområdet har hele tiden været at hæve bunden på Odense å og lede vandløbsvandet ind på lodsejernes arealer for at mindske kvælstofudledningen til Odense Fjord. Det giver bare ikke fagligt mening at tage netop disse jorde ud, mener Henning Schroll.

-  Min holdning har været fra begyndelsen, at det giver mening i lavbundsjorde og hvor man har mange omkostninger med at dyrke, men ikke i god dyrkningsjord og alt min jord, som ligger ned til åen, er primært jord klassificeret som JB-6 og -7.

Den frodige jord har derfor hele tiden været grundlæggende princip for modstanden, men noget andet, som han også har pointeret overfor kommunen længe, er de konsekvenser som et vådområde vil have udenfor projektgrænsen.

- På baggrund af alle de oplysninger, som forelå dengang man udrettede åen for 60-70 år siden, kunne man faktisk, uden at jeg er ekspert, se, at en hævning af vandstanden vil få konsekvenser for blandet andet Højrup Bækken, der er rørlagt, og har et relativt stort opland udenfor det oprindelige projektområde, forklarer landmanden.

Fik besked om bero

Henning Schroll bad derfor om en konsekvensberegning fra kommunen, sådan en har han aldrig set resultater fra, men han har set kommunen og en landmåler måle den rørlagte Højrupbæks bundkoter op. Hvilket passer med kommunes forundersøgelser, som blev foretaget i 2005. For nylig fik landmanden og de 12 andre lodsejere så besked om, at projektet var sat i bero igen.

- Min betragtning er ikke, at jeg jubler over, at det endnu engang er i bero, fordi det netop er en stilstand. Jeg vil bare gerne, som jeg alle år har lagt vægt på, at vi landmænd kan argumentere med faglige begrundelser for, at vi ikke går ind i projektet.

Lodsejeren formoder, at årsagen til at projektet genoptages hænger sammen med, at kommunen har kunnet se en påvirkning af Højrupbækken, at de samtidig har fået nye projektmidler, og at området så atter er attraktivt for ordningen. 

Stadig et oplagt projekt

Og den betragtning er slet ikke hen i vejret, forklarer sagsbehandler og biolog Stine Bundgaard Hansen i Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Vi bliver ved, fordi det er en ny situation, der er kommet nye lodsejere, der er kommet en ny ordning, der er en ny økonomi, så vi er forpligtede til at kigge på områderne igen og se på dem, som er mest effektive, hvilket området her er.

Stine Bundgaard Hansen har underskrevet seneste brev, som de 13 lodsejere har modtaget om en ny stilstandsperiode efter dialog med lodsejerne.

- Nogle lodsejere tilkendegav, at områder udenfor projektgrænsen også vil blive påvirket. Det har ikke fremgået af vores undersøgelse, men det har vi så undersøgt nærmere, og vi kan se, at det er rigtigt, og når de er udenfor området, så har vi ikke mulighed for at kompensere dem.

Lytter til lodsejere

Dermed bliver projektet sat i bero, fordi vådområdet ikke længere passer ind i den ramme, kommunen har tilsagn til.  

- Områderne skal findes på frivillig basis, og når lodsejerne går ind og siger, at der er noget, vi bør kigge nærmere på, så gør vi det, og siger de nej, så er der ikke et projekt, forklarer Stine Bundgaard Hansen.

Men så længe, at loven stadig kræver kvælstofudledningen til Odense Fjord sænket, vil kommunen fortsætte dialogen.

- Når kravet om at vi skal forbedre forholdene stadig gælder, betyder det, at kommunerne skal etablere de her vådområder, hvor den konkrete strækning stadig egner sig godt. Det er et »set-up« lavet af staten, Vi er underlagt at finde de her områder, og har som sådan ikke nogen handlefrihed som kommune, forklarer hun.  

Vådområder skal stadig findes

Alt i alt kan kampen om vådområdet altså fortsætte mange år endnu.

- Sådan er det med nogle projekter, de startes op, så er der noget, som ikke stemmer, så sættes det i bero og så arbejder man i det igen, når det passer. Det handler om, at vi vil have projekter, hvor der bliver taget ordentligt hånd om lodsejerne.

Stine Bundgaard Hansen kan dog ikke sige noget om, at det konkrete Odense Å-projekt ved Højrup og Øster Hæsinge genoptages og hvornår, hvis det i så fald gør.

- Jeg kan godt forstå, at man gerne vil have svar på, hvornår det så eventuelt genoptages, men jeg kan bare sige, at det ikke er lige nu. Lige nu gør vi ikke noget. Det er sat i bero på ubestemt tid, fordi vi arbejder videre med andre projekter i kommunen, men vi kan ikke garantere, at der ikke kommer et projekt.