Stigende interesse for minivådområder

Chefkonsulent hos Velas, Birthe Thordal Christensen og den nyslåede »minivådområde-ejer« Ove Eriksen fra Askeby ved Søndersø, udbredte i sidste uge deres viden og erfaringer til de mange interesserede landmænd og lodsejere, der var mødt op til det første af to »Åbent minivådområde-arrangementer« på Fyn.

Ove Eriksen glæder sig over, at han ved etablering af et minivådområde på sin landbrugsjord, kan bidrage til en reduceret kvælstofudvaskning. Her ses han sammen med oplandskonsulent Birthe Thordal Christensen fra Velas, der fortalte, de mange fremmødte ved åbent minivådområde-arrangementet i sidste uge, om krav og muligheder. 

Mange af de fremmødte overvejede selv at etablere et minivådområde på deres ejendom. Der er samlet dræn fra den nærliggende mark, så drænvandet udledes til minivådområdet.

Mellem tiltrængte byger blev det nyetablerede minivådområde hos Ove Eriksen, Askeby ved Søndersø gennem arrangementet »Åbent minivådområde« i sidste uge fremvist for interesserede landmænd og lodsejere.

Området er 2.500 kvadratmeter, afvander til et 23 hektar stort afvandingsareal og har en kvælstof reducerende effekt på 135 kg kvælstof pr. år

Vil gerne bidrage

Ove Eriksen tog den første spæde start tilbage i vinteren 2018, da oplandskonsulenterne hos Velas gjorde opmærksom på, at hans ejendom lå inden for et af de områder, konsulenterne anså som potentielt mulighed placering af et minivådområde.

- Det gav anledning til et besøg fra Velas, hvor vi gennemgik, hvad et minivådområde er, og hvordan ordningen så ud her hos os, fortæller han og uddyber, at han føler sig forpligtiget til at bidrage med reduktion af kvælstof, når han har et areal, der er egnet, og hvor det er praktisk muligt.

Stadig problemer med betaling

Der blev søgt om tilskud til anlægget i april 2019 og givet tilsagn i efteråret 2019.

- Tilladelser og godkendelser bliver indsendt i juni 2019 og behandlet i løbet af efteråret 2019. Det var første gang Nordfyns kommune skulle give tilladelse til et minivådområde og derfor var der lidt dialog frem og tilbage, forklarer Birthe Thordal Christensen, chefkonsulent Miljø og Natur, Velas.

Anlægget blev gravet i løbet af sommeren og stod klar i september 2020.

- Det var dog ikke muligt at søge udbetaling af tilskuddet før oktober/november 2020. Og desværre har Ove ikke modtaget det sidste af tilskuddet endnu, påpeger oplandskonsulenten.

Ove Eriksen modtog 50 procent af tilskuddet, da han fik tilsagnet. Men afventer stadig den sidste halvdel, da der endnu mangler en endelig godkendelse af minivådområdets udformning.

Minivådområder er en god ide

Til trods for fortsatte problemer med udbetalingsproceduren, påpeger Birthe Thordal Christensen at anlæggelse af minivådområder er en god ide.

- Det er da en udfordring, at vi skal vente så længe på de endelige godkendelser, og at der er udført arbejde – både af lodsejer selv men også af entreprenør - der ikke kan betales for. Men set ud fra et landbrugs- og miljømæssigt syn, så skal der generelt arbejdes for at finde områder i landskabet, hvor der kan omdannes kvælstof, så mindst muligt ender i fjorde og åbne havområder, siger hun.

- Dræning har fjernet mange af de naturlige våde områder, som våde enge og søer. Her kan et minivådområde være en del af de tiltag, der kan arbejdes med på lige fod med vådområder, lavbundsprojekter med mere, siger hun og suppleres af Ove Eriksen, der fortæller, at der er fanget to eksisterende dræn fra marken og ført til minivådområdet.

Medvirkende brik

Birthe Thordal Christensen påpeger, at selvom minivådområder regnes i behandlingen som et teknisk anlæg, så vil det rent fysisk ligne en almindelig sø, som vil tiltrække vildt af både småkravl, fugle og større dyr.

- Så derfor kan minivådområderne indgå i et supplement til bedriftens øvrige smånatur og kan også tænkes ind sammen med øvrige natur indsatser.

- Samtidig er der mindre næringsstoffer som forlader minivådområdet til glæde for det vandmiljø, som ligger nedstrøms. Minivådområder er en medvirkende brik i det der skal til og desto flere af lignende tiltag, der kan laves i drænudløbene, jo færre er der behov for på markfladen, understreger hun.

Læs også