Landbrugets udledning af kvælstof til vandløbene ser - også i nyere tid - ud til at falde, vurderer chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer på baggrund af en ny rapport om vandløbenes sundhedstilstand.
I årtier har landbruget fået drøje hug for at udlede for meget kvælstof til vandløb og fjorde. Og selvom erhvervet barberede kraftigt ned på kvælstoftilførslen i 90’erne, er udviklingen de seneste mange år gået i stå, lyder kritikken.
Men nu ser det ud til stille og roligt at gå den rigtige vej igen med landbrugets udledning, vurderer chefkonsulent fra Landbrug & Fødevarer, Marie Østergaard.