Blå ordførere: Klogt med nye øjne på beregninger

Denne artikel indeholder et skriftligt citat fra miljøminister Lea Wermelin (S), som redaktionen modtag klokken 18 fredag aften efter Effektivt Landbrug havde haft deadline på sin trykte weekendudgave.

Står det til forskere på Aahus Universitet og DHI, så skal målet for, hvornår vandmiljøet kan blive betragtet som værende i »god økologisk tilstand« rykkes længere væk.

I et grundscenarie i en række nye beregninger for den såkaldte målbelastning lyder det, at kvælstofudledningen skal bringes helt ned på 36.600 tons pr. år. I de aktuelle vandplaner ligger slutmålet på 44.700 tons. Scenarierne har vakt stor opstandelse i landbrugets organisationer. Forud for de kommende vandplaner har man længe forventet, og arbejdet for, at slutmålet ville blive rykket den anden vej,.

Viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed, har med det samme krævet, at der bliver lavet en ny vurdering af nye eksperter omkring målbelastningen. Han er især utilfreds med, at DCE ved Aarhus Universitet har været med til at lave beregnignerne, som han i fredagens udgave af Effektivt Landbrug betegnede som en »skandale-afdeling«.

Også Jørgen Evald, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, er utilfreds og har fokus rettet mod DCE. Han kalder det nye tal for komplet urealistisk at nå, hvis der skal være plads til landbrug i Danmark.

Hos både Venstre og De Konservative støtter man, at man lader andre eksperter kigge på beregningerne for målbelastningen forud for de næste vandplaner.

Voldsomt dramatisk

Fra Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, lyder det:

- Det er voldsomt dramatisk det her. Holder man fast i det her, så får det voldsomme konsekvenser for landbruget, og vil resultere i, at mange arealer skal tages ud af drift, siger han.

Fra Stiig Markager, professor i marin økologi ved DCE på Aarhus Universitet, har det lydt, at de 400.000 til 800.000 hektar, som der er behov for at få taget ud af drift, hvis kvælstofmålet skal nås.

Til Altinget lød det fredag fra professoren, at det strammere mål kan forklares med, at man ikke har konstateret det forudsatte fald i kvælstofudledningen, men tværtimod har set en stigning. Påstanden om stigning bakkes han i øvrigt ikke op af af den afdeling på Aarhus Universitet, som står for de officielle kvælstoftal i Danmark.

Fra Erling Bonnesen lyder det, at der er god mening i at tage lavbundsjorde ud af drift.

- Men det, som der er lagt op til her, vil totalt smadre dansk landbrug. Det vil reducere dansk landbrug til en meget lille størrelse. Det kommer vi selvfølgelig ikke til at være med til.

- Får vi en præcis regulering, som er i overensstemmelse med virkeligheden, så kan det også lade sig gøre, men der er brug for et virkelighedstjek, siger Erling Bonnesen.

- Lyder fornuftigt

Fra De Konservatives miljøordfører Egil Hulgaard lyder det, at han ikke kan sige noget om, hvorvidt han mener, at der er realistisk at nå ned på en målbelastning på 36.600 tons, hvilket kræver, at store arealer landbrugsjord tages ud af drift, før regeringen kommer med et udspil.

Han medgiver, at det lyder som en voldsom reduktion.

- Specielt også set i lyset af, at landbruget allerede har problematiseret det oprindelige mål på 44.700 tons. Så hvordan man skal nå 20 procent under det mål, det bliver da spændende at se, hvad miljøministeren kommer med af planer, siger Egil Hulgaard. 

Thor Gunnar Kofoed har sagt, at han mener, at der skal være nogle andre, der skal kigge på det her. Hvad siger du til det?

- Det synes, jeg lyder fornuftigt med en second opinion. Dels om det er er det rigtige mål, og dels om det overhovedet er realiserbart, siger Egil Hulgaard.

Venter på endelige tal

Effektivt Landbrug har stillet tre spørgsmål omkring beregningerne for målbelastningen til miljøminister Lea Wermelin (S). Blandt andet om hun vil tage initiativ til at få foretaget en ny vurdering. Ministeren har valgt ikke at svare konkret på spørgsmålene, men har i stedet sendt denne skriftlige kommentar:

- Vores vandmiljø er presset, og selvom vi har strammet kvælstofreguleringen flere gange, står vi overfor en stor udfordring. Vi er i en proces lige nu, hvor vi arbejder med at få grundlaget på plads for næringsstoffer i forhold til de kommende vandplaner. Det bliver der arbejdet på højtryk med. Nu skal vi have de endelige tal, men det er klart, at det er en bunden opgave at få udledningen af kvælstof længere ned, og det kommer vi til at tage fat på politisk i starten af det nye år, skriver hun.

Socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov er ikke vendt tilbage.

Forgængere til Lea Wermelin har tidligere afvist alt om, at der bliver behov for store braklægninger af landbruget for at nå miljømålene i vandplanerne.

I 2015 blev det kaldt skræmmekampagne fra landbruget fra daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S), da det var fremme, at halvdelen af Fyn skal braklægges for at nå miljømålene i planerne.

I 2017 udkom en rapport, der viser, at 48 procent af landbrugarealet omkring Norsminde Fjord skal braklægges, før miljømålet kan nås, men her lød det fra daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at det aldrig bliver aktuelt.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35