Frustration over kommunal regulering af vandstand

-  Det er frustrerende at se, hvordan det har ændret sig, efter at kommunerne har overtaget vedligeholdelsen af vandløbene og reguleringen af vandstanden i Tissø. Det er i hvert fald gået den gale vej lige siden.

Sådan lyder kritikken af Kalundborg Kommune fra Jan Christoffersen ved Hedevej nær Høng på Vestsjælland. Et område hvor vandet – i denne særdeles våde marts måned – står særligt højt.

Jan Christoffersen sidder i to vandløbslaugsbestyrelser og har jord op til Bøstrup Å. Derudover driver han jord op til Duemoserenden, og på det seneste er hans undren over Kalundborg Kommune blevet større og større.

- Man har jo haft et ønske om, at vi afgræssede engarealerne herude, og det er der flere af os, der har gjort i form af frivillige udtagninger. Det har bevirket, at vi har haft de lysåbne områder, hvor der har været god mulighed for naturen. Vadefugle, viber og alt muligt. Og det har jo været en fryd for øjet og en glæde. Men igennem de senere år har vi jo kunnet konstatere, at vandstanden i området har været jævnt stigende, fortæller Jan Christoffersen.

Kritisk periode

- Vi er i en kritisk periode nu, hvor vi skal til at agere i marken. Våd jord er kold jord, og det sænker udviklingen af vores plantedrift og gør tingene meget uforudsigelige. Derudover har det store konsekvenser for drænsystemerne, som ikke kan klare presset og slæmmer til, og det er dyrt at skulle udskifte drænsystemerne, hvilket gør, at der ikke er økonomi til at drive alt det jord, siger Jan Christoffersen om de våde forhold, der presser en række af kommunens landmænd.

Den 63-årige landmand, der har 60 fedekvæg til at afgræsse sine arealer, fortæller, at vandløbslaugene har haft en dialog med Kalundborg Kommune, og at der gennem tiden er blevet luftet bekymringer over vedligeholdelsen af vandløbene i form at diskussioner om metoderne og tidspunkterne for grødeskæring.

I dag er Jan Christoffersen overbevist om, at de store vandmasser dog primært ligger i den manglende regulering af vand inde fra Tissø.

- Vi fik et svar fra kommunen, hvor de oplyste, at de først vil begynde manuelt at regulere vandstanden, når den overstiger 30 centimeter over sigtelinjen. Men det forstår jeg slet ikke. Der er slet ikke brug for alt det vand. Industrien har i hvert fald ikke, da deres daglige indvinding kun svarer til 0,8 millimeter og fordi tilløbet jo er langt større end afløbet, og det der pumpes væk, siger Jan Christoffersen.

- Stemmeværkerne bliver ikke tilset, plankerne bliver ikke hævet og sat rettidigt på de givne tidspunkter, og det bevirker, at der kun er to tabere i det område her: Naturen og landmændene, forklarer Jan Christoffersen, der er ivrig jæger og sætter pris på alle de naturoplevelser, som der nu engang er tid til, imens driften skal vedligeholdes

- Sådan nogle som os, der gerne vil have en bedre regulering af vandmasserne bliver tit skudt i skoene, at vi ikke kerer os om naturen. Men der kunne de ikke tage mere fejl. Det er dejligt at opleve naturen, og jeg elsker at kigge på fuglelivet i dette smukke område. Men det gør ikke noget godt for vadefuglene at hæve vandstanden, siger landmanden og fortsætter med sin undren.

Ikke godt for naturen

- Jeg ved ikke, om der er nogen, der har den tro og overbevisning, at vand giver mere natur. Vi laver en forskydning af naturen og får en kæmpe rasteplads af bramgæs og den slags fugle, der er masser af i forvejen. De kære vadefugle, der kan lide lavvandet vand til at snadre og fouragere i, dem er der i hvert fald ikke plads til, de er for kortbenede, siger Jan Christoffersen.

Det har jo været en våd marts måned. Ville I ikke være pressede, selv hvis kommunen havde valgt at åbne fuldstændigt ved stemmeværket?

- Jo sikkert, men man kunne i det mindste være på forkant fra kommunens side, så vandet ikke ville stå der i så lang tid. Vi er henne i slutningen af marts nu, og endnu er der ikke foretaget alle de nødvendige tiltag. Vandløbslauget henvendte sig til kommunen allerede i januar måned og fortalte, at nu var vi kommet over sigtelinjen, og at de nedbørsmængder vi havde i vente ville give øget vandstigning i søen, hvis ikke man gradvist begyndte at åbne for udstrømningen. Men man har åbenbart valgt at lade stå til, og det virker til at være en sådan generel laden-stå-til holdning fra deres side, siger Jan Christoffersen, der overvejer at reducere i sin besætning.

- Jeg har kraftige overvejelser om at reducere besætningen til det halve, fordi det er tvivlsomt, om der er græs til dem, hvis perioden hvor de kan gå frit, mindskes, fortæller han.