Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel fusionerer

Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen og vil fremover hedde Sparekassen Danmark.

Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen og vil fremover hedde Sparekassen Danmark, lyder det i en pressemeddelelse fra de to banker.

Sparekassen Danmark vil få en fremtidig balance på over 50 milliarder kroner, ca. 300.000 kunder og 84.000 garanter. Sparekassen Danmark vil have ca. 1200 medarbejdere. Det forventes, at fusionen vil give forretningsmæssige synergier på ca. 50 millioner kroner 2022 og yderligere 50 millioner i 2023. Sparekassen forventer i 2022 et resultat før skat på ca. 900 millioner kroner

Sparekassen Danmark får hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune og to hovedcentre beliggende i henholdsvis Aars og Hobro.

Parterne er enige om, at der efter fusionen skal ske sammenlægning af de to institutters afdelinger i Fjerritslev, Mariager, Hobro, Hadsund, Aalborg City Syd og Aalborg C. Sparekassen Danmark vil herefter have 54 afdelinger.

»Den finansielle sektor rammes løbende af stigende regulerings- og kapitalkrav, som stiller større administrative og operationelle krav til pengeinstitutter. Det giver derfor også på dette område god mening at sammenlægge de to pengeinstitutter. Sparekassen Danmark vil stå stærkt i forhold til at håndtere fremtidens udfordringer og vil kunne bevare en stærk indflydelse på leverandører og samarbejdspartnere,« lyder det i pressemeddelelsen. 

Det er desuden ambitionen, at Sparekassen Danmark vil prioritere samfundsansvar og bæredygtighed højt, skriver bankerne.

Det er blandt andet målet, at Sparekassen Vendsyssels Fonde sammen med Jutlander Banks Fonde fremover skal kunne donere 100 millioner kroner årligt til almennyttige og velgørende formål.

Læs også

Danish Agro bejler for de unge med positive resultater
Insektfabrik øjner international ekspansion
Rykker ud i marken, når høsten er klaret
Aller Aqua fisker efter lokale bæredygtige råvarer
Nyt mål: Luk virksomheden
LandboNord og DLBR Forsikringsmægler indgår partnerskab