AllAgBots Nordic hedder et nyt robotteknologifirma, der er resultatet af et partnerskab mellem  de danske virksomheder Thorsen-Teknik og FMR Maskiner.

Firmaet vil være den førende uafhængige leverandør af autonome løsninger i Norden for robotteknologi til landbruget og skovbrug, fortæller Torben Thorsen, der ejer Thorsen Teknik.

Målet er at være totalleverandør af robotløsninger til de forskellige opgaver på bedriften – det kunne være modeller med stor trækkraft til hårdt markarbejde, rensning mellem rækkerne eller lugning/spot-sprøjtning.

- Den autonome landmand eller skovejer, har brug for en leverandør for at kunne få den optimale løsning og kunne udnytte maskinerne optimalt. AllAgBots Nordic har alle disse løsninger for at levere præcis den type af robotter, redskaber, service og support som kunderne i landbruget og skovbrug efterspørger, lyder det i en pressemeddelelse fra det nye firma.

- AllAgBots Nordic passer perfekt ind i vores strategi med at være leverandør til landbruget med præcis den løsning, som hver enkelt kunde efterspørger. I tæt samarbejde med Thorsen-Teknik vil vi sammen løfte opgaver med at introducere og undervise kunder i autonome enheder, siger Henrik Rasmussen og Anders Højte, ejere af FMR.

Business