Danmark er blandt de førende lande i verden inden for udvikling af nye plantebaserede fødevarer. Men den danske branche har endnu ikke for alvor omsat forskning, teknologi og produktudvikling til eksport i større skala.

Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut, Teknologisk Udsyn Plantebaserede Fødevarer: fra teknologi til tallerken. Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Ifølge analysen er Danmark nummer et i verden målt på videnskabelige peer-reviewed publikationer om plantebaserede fødevarer pr. indbygger. Samtidig ligger Danmark nummer tre i verden målt på patenter pr. indbygger. Alligevel eksporterer kun 16 procent af de adspurgte virksomheder regelmæssigt til andre EU-lande.

Teknologisk Institut peger på, at branchens næste udviklingstrin især skal vindes hos forbrugerne, i detailleddet og inden for foodservice. De teknologiske udfordringer med produktion af nye plantebaserede fødevarer er ifølge analysen i vid udstrækning løst, og produktionen er klar til at blive skaleret op. 

Kommercielle udfordringer

Udfordringen ligger i højere grad i at skabe kommerciel succes og gøre produkterne til en naturlig del af forbrugernes hverdag.

Plantebaserede fødevarer dækker over fødevarer fremstillet af planter samt spiselige svampe, alger og gavnlige mikroorganismer. Det spænder fra kornprodukter og grøntsager til plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter.

Regeringens handlingsplan for plantebaserede fødevarer peger på et markant vækstpotentiale for sektoren – både i forhold til klima og sundhed og som en eksportmulighed inden for fødevareområdet.

Kræver mere end nationalt fokus

Ifølge Teknologisk Institut skal Danmark især arbejde med tre sammenhængende greb, hvis styrkepositionen skal omsættes til vækst: større forbrugeraccept, mere eksport og en stærkere markedsnær infrastruktur. Det internationale fokus er centralt, lyder det fra instituttet.

- Den danske fødevarebranche har gennem årtier opbygget stærke erfaringer med effektiv logistik og global markedsadgang. Samtidig er viden om høj, vedvarende kvalitet en dansk spidskompetence, som de plantebaserede producenter kan trække på, siger Lars Hinrichsen, forretningsdirektør på Teknologisk Institut.

- Men de danske producenter udvikler i for høj grad deres plantebaserede produkter til det danske marked. Det er en udfordring, fordi forbrugerpræferencer, madkultur, distributionsformer og fødevaresikkerhedsstandarder varierer markant mellem lande. Eksportmarkederne skal forme produktudviklingen fra et tidligt stadie, tilføjer han.

Virksomhederne skal ifølge analysen have bedre støtte til at tilpasse produkter til større forbrugersegmenter. Samtidig skal de arbejde mere strategisk med forskellene mellem detailhandel, foodservice og private label samt styrke kompetencerne inden for markedsforståelse, regulering og dokumentation.

Også et spørgsmål om smag

Men eksportpotentialet afhænger også af, om produkterne rammer forbrugernes madvaner og forventninger. Ifølge Teknologisk Institut er der behov for at flytte fokus fra teknik til sensorisk kvalitet.

- De plantebaserede produkter skal smage så godt, at de bliver det foretrukne valg, uden at forbrugerne føler, at de går på kompromis. Produkterne skal også leve op til hverdagens krav om pris, emballage og convenience. Kun på den måde får de lyst til at købe produktet igen og igen, siger Mette Damborg Hansen, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Hun vurderer, at Danmark har vist, at teknologien er på plads. Næste skridt handler om markedet.

- Den næste vækstfase afhænger af, om produkterne formår at tale til forbrugernes madvaner og reelle forventninger. Det er her – i mødet med forbrugerens hverdag i detailhandlen og storkøkkenerne – at potentialet skal indfries, så de plantebaserede fødevarer rykker fra niche til folkeeje, siger Mette Damborg Hansen.

Mangler kapital

Analysen peger også på, at virksomhederne har brug for bedre adgang til testfaciliteter og kapital. Nyt produktionsudstyr kræver store investeringer, og virksomhederne skal derfor have adgang til blandt andet dataanalyse, pilotanlæg, testkøkkener og forbrugertests, før de selv investerer i større skala.

Samtidig oplever flere virksomheder mangel på risikovillig kapital.

- Vi står med et historisk godt udgangspunkt med dygtige iværksættere, stærke forskningsmiljøer og politisk opbakning. Nu skal vi forene teknologi, marked, forbrugerpræferencer og risikovillig kapital, så de gode idéer ikke strander på vejen fra laboratorium til indkøbskurv. Virksomheder, der kan tilpasse deres produkter, så de rammer forbrugerne på tværs af lande, kommer til at vinde det europæiske marked, siger Lars Hinrichsen.

Teknologisk Institut anslår, at der er omkring 120 danske virksomheder i værdikæden for nye plantebaserede fødevarer. De fleste er små og mellemstore virksomheder med under 30 ansatte, og markedet for nye plantebaserede fødevarer udgør 0,75-3,5 procent af det samlede danske fødevaremarked.

Business