Brancheforening ønsker forbud mod markedsføring af klimakreditter

Danmark mangler et klart regelsæt for såkaldt greenwashing af fødevarer. Det mener Plantebranchen, der er brancheorganisation for virksomheder, der fremstiller eller importerer plantebaserede fødevarer.

Meldingen kommer efter, at Forbrugerombudsmanden i Sverige har slæbt Arla for retten, for dens kampagne på Arla Øko-serien. I Sverige lyder det, at det er vildledende over for forbrugerne, at produkterne markedsføres med et mærke, hvor der står, at produkterne har et »nettonul-klimaftryk«.

I Arlas tilsvarende kampagne i Danmark, har Fødevarestyrelsen afgjort, at kampagnen ikke er vildledende. Her er mærket dog også markant anderledes end i Sverige. I Danmark står der på produkterne, at de er CO2e-neutrale, da de er kompenseret med køb af klimakreditter. 

Når man som virksomhed kompenserer sin udledning med klimakreditter, så kompenserer man for den udledning ens produkt har ved at betale for, at udledningen af drivhusgasser bliver nedbragt et andet sted i verden.

Fra Plantebranchen lyder det, at det bør være ulovligt at markedsføre klimakreditter på den måde, som Arla gør.

- Det bør være forbudt at markedsføre fødevarer som klimavenlige ved at købe aflad i form af klimakreditter på den anden side af jordkloden. Vi ved fra forbrugerne, at de hverken kan gennemskue klimakreditter eller har tillid til dem. Derfor bliver forbrugerne let ført bag lyset. Anprisning af klimakreditter står i skærende kontrast til Danmarks ambitioner om en ægte grøn omstilling af vores madvaner,” siger Frederik Madsen, som er skretariatchef i Plantebranchen.

Selvsamme Frederik Madsen er også sekretaraitschef i Margarineforeningen, som stod bag den klage over Arlas markedsføring i Danmark, som i august blev afvist af Fødevarestyrelsen.

Frederik Madsen sagde dengang til Effektivt Landbrug, at man var gået ind i sagen, da man repræsenterer virksomheder, som er i konkurrence med Arlas smørprodukter.

Interessant

Hos Plantebranchen har man allieret sig med Forbrugerrådet Tænk i sagen. Herfra lyder det fra fødevarepolitisk medarbejder Stine Vuholm, at afgørelsen i Sverige er interessant, selvom det altså ikke er ens mærkning på Arla Øko-produkterne i de to lande. 

- Vi finder den nye udmelding fra Forbrugerombudsmanden i Sverige interessant, fordi den jo går stik mod afgørelsen i Danmark på den tilsvarende kampagne fra samme producent.

- Den viser, at landene fortolker de europæiske regler forskelligt og peger således på, at der er brug for mere klare regler på området.  Regler som hindrer greenwashing vil være til stor fordel for forbrugerne, men også virksomhederne har et ønske om klare retningslinjer for hvordan de kan kommunikere deres grønne tiltag på ordentlig vis, siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk har man klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Fødevarestyrelsens afgørelse i Danmark af Arlas kampange.

Hun forklarer, at Fødevareministeriet i foråret satte  et arbejde i gang hmed at udarbejde et fælles kodex for klar klimatale.

- Det arbejde gik desværre i stå. De modstridende nationale udmeldinger er et godt eksempel på, at der i høj grad er brug for at sætte gang i arbejdet igen, siger hun.

Fra Plantebranhcen lyder det, at man opfordrer til, at Fødevareministeren byder ind til fornyet samarbejde om retningslinjer for klimakommunikation på fødevarer.

- Der er brug for at få lukket den ladeport som står åben med hensyn til at markedsføre klimaløfter, som forbrugerne ikke har skyggen af en chance for at gennemskue. Vi deltager gerne i arbejdet med at få klare regler på plads, siger Frederik Madsen.

Arla har hele tiden afvist

Hos Arla har man hele tiden afvist kritikken at, at kampangen på øko-produkterne er vildledende, og opkøb af klimakreditter er såkaldt greenwashing.

Til Ekstra Bladet lød det blandt andet i august fra Arla Foods PR-chef Jesper Skovlund:

- Vores initiativ har absolut intet med greenwashing at gøre. Vi fortæller helt åbent og tydeligt, hvad produkterne er - og ikke er.

-  Klimakompensation kan og må aldrig stå alene, men der findes desværre ikke noget quick fix, som løser det hele i morgen. Det er den samlede mængde initiativer, der kommer til at gøre den store forskel i vores klimaindsats. Et af dem kan være klimakompensation, som kan gøre en positiv forskel her og nu, mens vi fortsætter det lange, seje træk med at reducere vores udledning ude på gårdene. Vi må ikke være bange for at bruge midlertidige løsninger på vejen. Heller ikke selvom der kan følge kritik med. Det er ikke i klimaets interesse.