Hos landbruget Birktoft I/S i Aabenraa har man i et års tid anvendt appen, FarmBackup Task, til digitale arbejdssedler. Med appen har Birktoft konsolideret registrering af tid og beholdning og gjort det meget hurtigere og lettere for alle medarbejdere.
Landbruget Birktoft I/S driver både planteavl og maskinstation og beskæftiger 10 faste medarbejdere med omkring 12 afløsere i høstsæsonen. Med et stort produktionsareal og mellem 80 til 100 maskiner under virksomheden er det alfaomega for især ejerne at have overblik over tid, lagerbeholdning og de enkelte arbejdsopgaver, der skal løses hver dag. Nogle opgaver, virksomheden nu i snart et år har haft samlet i appen »FarmBackup Task«.