Øget tro på fremtiden hos Kuhn
Gennem Kuhns aktive og bæredygtige bidrag til landmænd verden over, og et fokus på udvikling, er virksomheden blevet en stærk reference inden for landbrugsmaskiner. Og man tror på fremtiden. Virksomheden bruger sine mange års ekspertise til at imødekomme fremtidens udfordringer.

Landbruget og dets krav til redskaberne ændrer sig hurtigt. Størrelsen på landbrugene vokser, handlen bliver mere og mere international, forbrugernes krav til kvalitet stiger og teknologien giver konstant nye muligheder for digitalisering, intelligent styring, samarbejde med andre systemer og så videre. Men man tror på fremtiden i landbruget hos Kuhn.
- I dag tror vi, mere end nogensinde, på fremtiden inden for landbruget og dermed også redskabsproduktionen. Kombination af vores 190 års ekspertise, de mange dedikerede medarbejdere samt importører og forhandlere tæt på landmænd i hele verden, styrker vores tro på fremtiden og vores passion for at bidrage, siger Thierry Krier, direktør hos Kuhn gruppen.
Kuhn har udviklet mange vigtige, unikke opfindelser inden for redskaber til alle opgaver i landbruget. Opfindelser, som har været med til at øge landmændenes mulighed for profit inden for bl.a. græsbehandling, jordbearbejdning, udfordring, plantebeskyttelse og vedligeholdelse af grønne arealer samt hegn.
Igennem årene har selskabet taget internationalt patent på over 2.000 unikke løsninger. I Danmark er MI, der står for importen af Kuhns maskiner.